Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Agriturismo Antica Fornace

Ferielejlighed - Toscana

  • Peccioli13 km
  • Lajatico22 km
  • Volterra23 km
  • Chianni31 km
  • Montaione32 km
  • San Gimignano34 km
  • Pisa40 km
  • Lucca50 km
  • Pisa lufthavn50,3 km
  • Afstand til havet56 km
  • Monteriggioni58 km
  • Firenze70 km
  • Siena75 km

    Mulighed for at deltage i aktiviteter

    Egen produktion af vin og olie

    God, hjemmelavet morgenmad

Tilbring hyggelige stunder på de grønne bakker i Toscana hos Lucia

Agriturismo Antica Fornace er beliggende mellem Volterra og San Gimignano. Det er den ideelle position for jer, der ønsker at besøge nogle af de smukkeste kunstbyer i Toscana. Det får du nemlig her uden og gå på kompromis med en ferie i et grønt landskab og med masser af afslapning. Stuehuset L'Antica Fornace er placeret på det højeste punkt på gården, hvorfra man kan nyde en smuk panoramaudsigt over bakkerne i Pisa. Det blev renoveret i 2008 med respekt for detaljerne i den traditionelle toscanske stil, og værelser og lejlighederne er nu udstyret med enhver komfort - incl. aircondition. 

Her på stedet bliver man vartet op af Lucia, som er en ildsjæl, der søger for morgenmad til jer hver morgen, arrangerer kokkeskole, hjælper med at finde gode restauranter i området. Da hun har en fortid indenfor sko, tager hun jer gerne med til besøg hos producenter af lædersko og tasker. 

I stueetagen er der fire lejligheder med et rummeligt opholdsrum, et køkken med alle faciliteter (opvaskemaskine, køleskab etc.), soveværelse med dobbeltseng, badeværelse og en stor udendørs terrasse, hvorfra der er direkte adgang til poolen. Hver lejlighed har et navn, der er dedikeret til det toscanske landskab (Granaio, Frantoio, Vigneto og Limonaia) og er forskelligt indrettet. 

På 1. sal er der to store lejligheder (Girasole og Fornace), som begge indeholder stue og køkken med alle bekvemmeligheder samt to dobbeltværelser med bad. Til disse to lejligheder hører et område ved grillen, hvor der er stole og borde, til når I ønsker at spise udenfor. 

Hvis man er på udkig efter en romantisk ferie, kan Le Rose suiten anbefales, som består af et soveværelse med dobbeltseng, et badeværelse og en privat terrasse med panoramaudsigt.

Som et tillæg til Agriturismo Antica Fornaces andre lejligheder, har ejerne valgt at lave et område med 2 glamping-telte. Glamping betyder i alt sin enkelthed at campere, bare uden at du behøver at gå på kompromis med komforten - som du kan finde i lejlighederne. Der er lige nu 2 telte, Alba og Tramonto, som giver dig og din familie mulighed for at komme lidt tættere på den toskanske natur. Er I 2 familier, som rejser sammen vil disse to telte være perfekte, da de ligger lidt for sig selv, i forhold til de resterende lejligheder. Teltene har aircondition.

Under ferien i Toscana er der rig mulighed for at slappe af ved swimmingpoolen, som har en flot panoramisk beliggenhed i den store have blandt oliventræer og lige op og ned af en smuk vingård. Ejerne af Agriturismo Antica Fornace driver stedet med stor respekt for miljøet og stedets gæster. Swimmingpoolen er 14 x 7 m og har en dybde fra 1,40 - 1,80. Der er romerske trin, så det man træder gradvist ned i vandet.

Restauranten er placeret ved siden af huset. Hver morgen serveres morgenmad med regionale og typiske produkter fra Toscana. Her i restauranten serveres også velkomstmiddag hver lørdag aften til ca. 25 euro. 

Agriturismo Antica Fornaces vinmarker ligger i området Chiani, og der fremstilles vin af forskellige druer: Sangiovese, Trebbiano, Malvasia, Merlot og Canaiolo. Der er næsten et "must" at smage disse, når man holder ferie her. Der er også mulighed for at opleve vinhøst, som finder sted fra ca. d. 15. - 30. september.

Der produceres også ekstra jomfru olivenolie på stedet. Oliven plukkes ved håndkraft i oktober og november, og der er ligeledes mulighed for at deltage i dette. 

Under opholdet kan man altså slappe af ved poolen, nyde den smukke panoramiske terrasse ved bl.a. vin- og oliesmagninger eller slappe af i den store omkringliggende have. Til børnene er der også en legeplads. For jer, der elsker trekking, er der rig mulighed for det i vildtreservatet, hvor man kan observere dyrelivet, såsom fasaner, harer og rådyr, og der er beskrevet fem gode ruter, som I kan følge.

Fra Agriturismo Antica Fornace kommer man let til den Tyrrhenske kyst, og nogle af de smukkeste byer i Toscana er blot 30 - 45 minutter væk i bil. Pisa, Firenze, Volterra, Siena, San Gimignano, Lucca og Livorno er alle rige på kunst og kultur, og de er oplagte at besøge. For mere information om ruter og stier - spørg gerne Lucia, som altid er tilstede på ejendommen. Hun hjælper også gerne med at reservere billetter til museer eller arrangere transport. 

Derudover er der følgende aktiviteter i området:

Cykeludlejning Peccioli - 10 km

Ridning - 3 km

Golf Club Castelfalfi - 10 km.

Her er alle muligheder for at få en fantastisk ferie i Toscana.

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Air condition
  • Egen terrasse
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Barbecue
  • Kæledyr ikke tilladt
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Vinsmagning
  • Satellit TV

Aktiviteter på stedet

  • Legeplads
  • Bordtennis
  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Kokkeskole
  • Morgenmad
  • Vinsmagning
  • Middag

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane

Beliggenhed

  • Toscana
  • Pisa-området (nordvestlige Toscana)

Tjek ledighed og priser

Il Frantoio (2 pers.)

Il Frantoio til 2 pers.

Lejligheden ligger i stueetagen og har to separate indgange. Der er panoramaudsigt over den store have, der ligger omkring gården. Ved indgangen er der en terrasse med bord og stole, og fra bagsiden er direkte adgang til poolen ved den store private veranda med kurvestole. Der er en rummelig stue med tekøkken, opvaskemaskine, satellit-tv og et stort soveværelse med himmelseng i smedejern, hvorfra der også er adgang til badeværelset. 


Il Granaio (2 pers.)

Il Granaio til 2 pers.

Lejligheden ligger i stueetagen og har to separate indgange. Ved indgangen er der en terrasse med bord og stole, og fra bagsiden er direkte adgang til poolen ved den store private veranda med kurvestole. Der er en stor stue (hvor der kan tilføjes en seng til børn under 10 år), et køkken med opvaskemaskine, satellit-tv, og et stort soveværelse med himmelseng i smedejern, hvorfra der også adgang til badeværelset.

 

 

La Limonaia (2 - 3 pers.)

La Limonaia til 2 - 3 pers.

Lejligheden ligger i stueetagen med panoramaudsigt over haven, der er omkring gården og har direkte adgang til poolen fra bagsiden ved den store veranda med kurvestole. Der er endvidere end lille veranda med stole og bord ved indgangen. Der er en rummelig stue med sovesofa (perfekt til voksne), et køkken med opvaskemaskine, satellit-tv og et komfortabelt soveværelse med himmelseng og eget badeværelse.

 

Il Vigneto (2 - 3 pers.)

Vigneto til 2 - 3 pers.

Lejligheden ligger i stueetagen og har to indgange. Der er en flot panoramaudsigt over den store have, som omgiver gården, og der er direkte adgang til poolen fra bagsiden ved den store veranda med kurvestole. Der er endvidere en lille veranda ved indgangen med stole og bord. Der er en stue med sovesofa (perfekt for voksne) og med mulighed for at tilføje en enkeltseng til børn, et køkken med opvaskemaskine, satellit-tv og et komfortabelt soveværelse med himmelseng og eget bad. 

La Fornace (4 - 5 pers.)

La Fornace til 4 - 5 pers.

Lejligheden ligger på 1. sal og er opkaldt til ære for den ovn, som blev brugt til at lave murstene til området. Der er en fantastisk panoramaudsigt, og på en klar dag kan man mod nord se havet og til øen Elba. Der er en lys og rummelig stue med køkken, opvaskemaskine, satellit-tv, sovesofa (velegnet til voksne) og en lille udendørs terrasse med udsigt over poolen. Der er to komfortable dobbeltværelser, som begge har private badeværelser. Terrasse ved grillen i haven. 

Il Girasole (5 - 6 pers.)

Il Girasole til 5 - 6 pers.

Lejligheden ligger på 1. sal, og det er den største på stedet. Der er en stor og lys stue med tekøkken, opvaskemaskine, satellit-tv, sovesofa (velegnet til voksne), to dobbeltværelser, hvor der i det ene også er en enkeltseng, to badeværelser og to små terrasser med adgang fra værelserne, hvor der er panoramaudsigt over poolområdet. Terrasse ved grillen i haven. 

Le Rose (2 pers.)

Le Rose til 2 pers.

Dobbeltværelset ligger på 1. sal og består af en dobbeltseng, et badeværelse, satellit-tv, minibar samt en stor privat og overdækket altan med kurvestole, som kan bruges til et ekstra afslapningsområde. Elegante møbler og en fantastisk panoramaudsigt over haven og det omkringliggende landskab.

Alba (5 pers.)

Alba er et glamping telt med plads til 5 personer, prisen er inkl. morgenmad, som leveres til teltet i en kurv. Glamping betyder at du skal have fornemmelsen af at campere, men uden at gå på kompromis med komfort og luksus (så som badeværelse og køkken.)

Alba har nemlig en fin overdækket veranda med bænk og havemøbler. Inde i teltet er der spiseplads, køkken med kogeplader, kaffemaskine, kedel og køleskab m. fryser. Der er ydermere 1 soveværelse med dobbeltseng og et skab til tøj, 1 værelse med køjesenge og 1 enkeltseng, samt badeværelse med bruser.

Du finder også et TV, aircondition og myggenet for vinduerne i teltet. 

 

Tramonto (5 pers.)

Tramonto er et glamping telt med plads til 5 personer, prisen er inkl. morgenmad, som leveres til teltet i en kurv. Glamping betyder at du skal have fornemmelsen af at campere, men uden at gå på kompromis med komfort og luksus (så som badeværelse og køkken.)

Alba har nemlig en fin overdækket veranda med bænk og havemøbler. Inde i teltet er der spiseplads, køkken med kogeplader, kaffemaskine, kedel og køleskab m. fryser. Der er ydermere 1 soveværelse med dobbeltseng og et skab til tøj, 1 værelse med køjesenge og 1 enkeltseng, samt badeværelse med bruser.

Du finder også et TV, aircondition og myggenet for vinduerne i teltet. 

7 dage
26.06.2019 - 03.07.2019
9.016,00 DKK

Ledige uger

  • Il Frantoio (2 pers.)
  • Il Granaio (2 pers.)
  • La Limonaia (2 - 3 pers.)
  • Il Vigneto (2 - 3 pers.)
  • La Fornace (4 - 5 pers.)
  • Il Girasole (5 - 6 pers.)
  • Le Rose (2 pers.)
  • Alba (5 pers.)
  • Tramonto (5 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejserengøring
Il Frantoio (2 pers.) 2 Inkl.
Il Granaio (2 pers.) 2 Inkl.
La Limonaia (2 - 3 pers.) 3 Inkl.
Il Vigneto (2 - 3 pers.) 3 Inkl.
La Fornace (4 - 5 pers.) 5 Inkl.
Il Girasole (5 - 6 pers.) 6 Inkl.
Le Rose (2 pers.) 2 Inkl.
Alba (5 pers.) 5 Inkl.
Tramonto (5 pers.) 5 Inkl.
12.01. - 20.04.
27.04. - 11.05.
21.09. - 01.01.
20.04. - 27.04.
11.05. - 06.07.
24.08. - 21.09.
01.01. - 12.01.
06.07. - 24.08.
4.549,00 5.155,00 7.787,00
4.549,00 5.496,00 7.906,00
4.928,00 6.065,00 10.174,00
5.155,00 6.254,00 8.939,00
6.368,00 7.202,00 11.760,00
6.596,00 7.429,00 12.316,00
3.639,00 4.170,00 6.277,00
7.429,00 9.016,00 11.919,00
7.429,00 9.016,00 11.919,00


Prisen er inkl. vand, gas, elektricitet, sengelinned, håndklæder, poolhåndklæder, internet, afrejserengøring og morgenmad.

Swimmingpoolen er åben april - oktober.

 

Betales lokalt:

Depositum: 150 euro.

Velkomstmiddag om lørdagen ved forespørgsel.

Aircondition: 6 euro pr. dag (Le Rose, Alba og Tramonto), 8 euro pr. dag (Il Frantoio, Il Granaio, La Limonaia og Il Vigneto) og 10 euro pr. dag (Il Girasole og La Fornace).

Vaskemaskine: 6 euro pr. vask.

Kokkeskole ved forespørgsel.

Vinsmagning ved forespørgsel.

 

Kæledyr er ikke tilladt.