Vin i Toscana

Vil du have mere viden om vin? Toscana er et af Italiens mest betydningsfulde vinområder. Her produceres nogle af de mest fantastiske vine. Flere af Local Livings landsteder producerer også deres egne vine, som smager ganske fortrinligt.

Vinene er meget typisk italienske, men det er også i Toscana, at nogle af de mest spændende eksperimenter med nye vine foregår. Chianti er nok den mest kendte vin fra Toscana. Dette skyldes, at 16% af Italiens samlede produktion af vin hedder Chianti – det svarer til 170 mio. liter om året. Når det tales Chianti er det vigtigt at adskille Chianti Classsico fra Chianti. Mer herom følger.

Bastflasken er blevet berømt i hele verdenen, og i dag produceres der kvalitetsvine i verdensklasse i Toscana. De såkaldte “super-toscanere” må betegnes som absolut kvalitetsvine i særklasse. De bliver dog ikke solgt på bastflasker, men på bordeaux- eller bourgognelignende flasker.

De vine må ikke hedde Chianti, og bliver i stedet kaldt “super-toscanere”. De er ikke DOC, men i stedet klassificeret som IGT.

Der er fire vindistrikter i Toscana, der må fremhæves som særdeles gode;

  • Chianti Classico (læs mere om dette vindistrikt længere nede i teksten).
  • Området omkring byen Scansano (vin: Morellino di Scansano);
  • Området omkring byen Montepulciano (fornemmeste vin: Vino Nobile di Montepulciano);
  • Området omkring byen Montalcino (fornemmeste vin: Brunello di Montalcino)

Disse distrikter udmærker sig, og har druen Sangiovese til fælles, selvom den bliver kaldt noget forskelligt de fire steder.

Spændende områder omkring Livorno

Der er også nogle spændende områder tættere ved havet – omkring Livorno, hvor mange af vingårdene dyrker økologiske rødvine. Er I i dette område, skal I aflægge besøg her:

Bulichella ved Suvereto. Der er tale om en spændende økologisk vingård med egen gårdbutik og vinsmagning. Tal med Alessandro og han far.

Chiappini ved Castagneto, som også er en økologisk vingård med egen gårdbutik og vinsmagning med udsigt til vinmarkerne. Familiedrevet med masser af passion og energi. Fyld bilen godt op her!

Den oprindelige formel for at lave Chianti vin var så succesfuld, at den hurtigt blev kopieret af andre vinproducenter udenfor Chianti, og derfor etablerede man i 1924 Italiens første vinproducentforening Consorzio Vino Chianti Classico.  Producentforeningen, der repræsenterer næsten 96% af DOCG-produktionen, kontroller hele produktionskæden, fra drueavl til vinflaske som overvåges af et sporingssystem, hvis data indgår i en offentlig database. Dette system gør det muligt for forbrugerne over hele verden at kontrollere flasken, de har købt.

Chianti Classico-områdets hovedstæder er Siena og Firenze og deles mellem provinserne i de to kommuner. Zonen udgør 71.800 hektar (177.500 hektar) og omfatter hele territorierne i kommunerne Castellina in Chianti, Gaiole i Chianti, Greve in Chianti og Radda in Chianti samt dele af Barberino Val d’Elsa, Castelnuovo Berardenga, Poggibonsi, San Casciano Val di Pesa og Tavarnelle Val di Pesa.

Reglerne for produktion af Chianti Classico er 80% af vinen kommer fra druen Sangiovese. Sammen med Sangiovese kan andre røde druer i området anvendes i en maksimal procentdel på 20%. Disse druer omfatter italienske druer som Canaiolo og Colorino samt “internationale” sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot.

Vinene fra DOCG Chianti Classico har fået en ny klassificering over Riserva niveauet som betegnes ”Gran Selezione”. Kravet for at kalde sin vin en ”Gran Selezione” er at druerne er dyrket på ejendommen, at vinen først frigives 30 måneder efter høsten samt at vinen får minimum 3 mdr. på flaske inden frigivelse.

Chianti vin som ikke betegnes som Chianti Classico er fordelt på følgende 7 subzoner med hver har sit særmærke:

  • Chianti Colli Fiorentini DOCG – drikbare hverdagsvine, der drikkes unge, fra bakkerne omkring Firenze
  • Chianti Colli Senesi DOCG – ofte lavet på Brunello- og Vino Nobile di Montepulciano-druer fra bakkerne omkring Siena
  • Chianti Aretini DOCG – afbalancerede vine med delikat bæraroma fra området omkring Arezzo
  • Chianti Colline Pisane DOCG – lette, bløde, friske vine fra bakkerne i nærheden af Pisa
  • Chianti Montalbano DOCG – frugtagtige, tørre vine med en intens aroma af søde violer fra området omkring Carmignano
  • Chianti Montespertoli DOCG – bløde, frugtagtige, friske vine fra regionen sydvest for Firenze
  • Chianti Rúfina DOCG – elegante vine, der ældes godt, fra området øst for Firenze.

Vi skræddersyer gerne din vinrejse fra vingård til vingård

Især i september er det populært at opleve stemningen, smage på vinene og spise god mad på vingårdens egne restauranter. Skriv til os med dine ønsker på info@localliving.dk eller læs mere om de mange vingårde som Local Living samarbejder med  og hvor du kan opleve at være ”vinbonde” for nogle dage.

 

Vin i Umbrien

Klimatisk er Umbrien meget velegnet til vinavl med milde vintre og varme somre, hvor tempererede vinde ofte blæser, så druerne køles af i den ellers meget varme sol. Jordbunden præges af ler, grus og sand, og overalt er der kalk i undergrunden.

Umbrien har to DOCG områder, Torgiano Rosso Riserva og Sagrantino di Montefalco, og yderligere 11 DOC klassificerede områder. Indenfor rødvinsproduktionen anvendes der primært Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinsproduktionen anvender mange og vidt forskellige druetyper som Chardonnay, Grechetto, Malvasi og Trebbiano. Historisk er det Orvieto, som vinmæssigt tegner Umbrien. I gamle dage var det en sød, gylden hvidvin. Den kan man stadig smage. Abboccato hedder den så. Den almindelige Soave er en tør, moderne hvidvin lavet på arbejdsdruen Trebbiano.

På rødvinssiden har provinsen gennem mange år stået i skyggen af den succesrige nabo, Toscana, men bl.a. de to DOCG’ere Montefalco Sagrantino og Torgiano Riserva er nu med til atter at føre områdets fremragende vine frem i offentlighedens søgelys og en position som producent af nogle af Italiens mest potente rødvine.

Fremtidens umbriske vine kommer fra området lige syd for Trasimenersøen ved byerne Perugia, Assisi og Torgiano. Sidstnævnte har givet navn til nogle fremragende rødvine. I den store dal syd for Torgiano er et nyt Kvalitetsvindistrikt ved at forme sig: Sagrantino di Montefalco. Sagrantino er den lokale drue og Montefalco den centrale by.

Umbrien har gennemgået en vinrevolution siden Giorgio Lungarotti, i 1960’erne præsenterede rødvinen Rubesco Riserva Monticchio og dermed placerede Montefalco på vinkortet. Udviklingen har fortsat støt og de sidste 30 år udviklet sig til et hjemsted for et væld af spændende kvalitetsvine i mange forskellige stilarter. Foruden to DOCG og 11 DOC-vine, er der en lang række spændende IGT-vine at nyde.

Hvis vi skal pege på nogle gode vine fra Umbrien I skal smage, medens I er på ferie i Umbrien, så er det Sagrantino di Montefalco fra vinhuset Antonelli og deres dejlige fyldige hvidvin Trebbiano Spoletino. Hvis I  kører længeres sydpå ned mod Rom så drej af motorvejen ved Orte og køre 5-7 min til I ankommer til Castello delle Regine som ligger på grænsen mellem Umbrien og Lazio. Køb deres bedste vin Selezione del Fondatore, og du vil forstå hvorfor Umbrien betegnes som en skattekiste, når det gælder vin.