Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Montestigliano

Ferielejlighed - Toscana

    Kvalitet og wow-faktor er helt i top

    Egen produktion af olivenolie og vin

    Mulighed for at spise på stedets egen restaurant

  • Nærmeste indkøb5 km
  • Nærmeste by5 km
  • Sovicille9 km
  • Siena12 km
  • Monticiano25 km
  • Lucignano28 km
  • Colle di Val D'Elsa35 km
  • San Gimignano48 km
  • Afstand til havet50 km
  • Volterra53 km
  • Firenze80 km
  • Follonica89 km
  • Pisa lufthavn115 km
  • Rom lufthavn250 km

"Et lille stykke af himlen - en velbevaret hemmelighed"

Yderst charmerende landsted fra 1800-tallet bygget af en ædel romersk familie Aldobrandini og nu moderniseret, så det fremstår som en stemningsfyldt landejendom, som er en fryd for øjet. Tæt på Siena.

Ejendommen har været i Donati-families besiddelse i over 50 år, og det er en aktiv ejendom med især økologisk vin og olivenolie, og det meste af familien er beskæftiget her på ejendommen i forskellige jobs. Ejerne har restaureret stedet med stor respekt for detaljerne, og kvaliteten er helt i top. Alle boliger er opkaldt efter familiemedlemmerne. 

Landstedet ligger i ca. 300 m. højde i hjertet af Toscana, og dermed er der en imponerende udsigt over det smukke landskab præget af cypresalléer, skove og marker med bl.a. solsikker. Her er optimale forhold for vandreture og cykelture. Floden Merse er et udmærket udflugtsmål, og man kan bade og fiske i floden.

Montestigliano er ikke alene et perfekt sted til afslapning, det er også ideelt, hvis man ønsker at være omgivet af rigt dyreliv og alsidig fauna, eller spille et spil boccia i skyggen af et af de gamle egetræer, der er også bordtennis til jeres rådighed. I 2020 er der anlagt en stor grønsagshave, hvor I kan få lov til at plukke friske råvarer til jeres eget køkken. 

På landstedet er der hele to swimmingpools - den ene ligger nær ved Casa Adriana. Denne pool er den "stille" pool på 16m x 6,5m (1,4 - 3m dyb), og den anden pool er beliggende overfor Casa Luisa, og her er der mere liv omkring poolen på 15m x 7,5m (0,90 - 2,5 m dyb). Begge pools har vippe, solstole og parasoller.

Der er mulighed for at spise på stedets egen restaurant i det fri, hvor de serverer typisk toscansk mad af højere kvalitet i de smukke omgivelser. Der er ofte et tema - en grill-aften, en pizzaaften eller en smagsprøve-aften. I gennemsnit er restauranten åben 2 gang om ugen (mandag og torsdag), og I skal booke bord i receptionen i forvejen.

Der er også fine cykelruter i området, og der er en guidet tur med Italian Biking school eller hvis I ønsker at cykle på egen hånd, kan I få et kort over området i receptionen og leje-cyklerne kan booke, så de bliver bragt op til Montestigliano, så I kan starte jeres tur herfra. En hyggelig vandretur ned til Merse-floden er også et hit, og det tager ca. 40 min. at gå derned, og så belønnes du med et frisk dyp i floden. Det er muligt at booke en guidet tur med en naturguide, som kan forklare den lokale historie og geografi - og selvfølgelig dele sin botaniske viden. 

Prisen er inkl. poolhåndklæder. Lejlighederne er veludstyret med strygejern, strygebræt, hårtørrer, mokkamaskine mv.

Stedets receptionist - Francesco - taler flydende engelsk og meget behjælpelig med idéer til udflugter og restauranter i nærheden. 

Der er ca. 5 km til nærmeste by, hvor der er restauranter, bageri og et mindre supermarked. Der er 12 km til Siena og 80 km til Firenze, så selvom I bor i ro og fred midt i naturen, er der ikke langt til seværdigheder. 

Hvis I har en drøm om et bryllup i Italien, så kunne dette være stedet for jer. Spørg gerne om mere hos os info@localliving.dk

 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Barbecue
  • Ekstraseng
  • Vaskemaskine
  • Meget, meget stille
  • Høj stol
  • Små kæledyr
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Kamin
  • Pizzaovn
  • Take away fra nærliggende restaurant
  • TV i fællesrum
  • Hårtørrer
  • Ventilator
  • Fryser
  • Myggenet
  • Strygejern og -bræt

Aktiviteter på stedet

  • Stedet har dyr
  • Bordtennis
  • Cykler
  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Kokkeskole
  • Salg af lokale produkter
  • Morgenmad
  • Restaurant
  • Kok
  • Bordfodbold
  • Middag
  • Babysitter
  • Morgenmad (italiensk)
  • Levering af brød (morgen)
  • Cykeludlejning
  • Massage
  • Vinsmagning

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Guidede cykelture
  • Varme kilder og kurbade
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Toscana
  • Siena (det centrale Toscana)

Tjek ledighed og priser

Casa Damiano (3 pers.)

Casa Damiano har plads til 3 personer på sine 65 m2, her er i alt 2 værelser.

Villaen ligger ca. 5 minutters gang væk fra poolområdet, og ligger i en klynge sammen med 2 andre villaer, nemlig Casa Ropoli Sotto og Casa Ropoli Sopra. Disse 3 villaer deler parkeringsplads og vaskerum.

Casa Damiano er den mindste af alle villaerne på Montestigliano, og er blevet renoveret med stor omhu og respekt for historien. Fra Casa Damiano har I en smuk udsigt over det toscanske landskab, og det nærliggende slot Orgia og Siena, kan også skimtes.

Selve villaen har opholdsrum med køkken, spiseplads og stue med sofaer. Der er 1 dobbeltsoveværelse, 1 værelse med en enkeltseng og 1 badeværelse. Derudover er der et privat udendørs køkken, sydøst vendt have, hvor måltider kan nydes og dejlige stunder skabes.

7 dage
30.03.2024 - 06.04.2024
5% rabat
8.208,00 DKK
7.798,00 DKK

Casa Luisa (10 pers.)

Casa Luisa har plads til 10 personer på sine 175 m2, her er i alt 5 værelser.

Denne villa er oprindeligt en gammel gård, og det ses tydeligt da indgangen til Casa Luisa er på 1. sal. I gamle dage var stueetagen nemlig forbeholdt dyrene, vinen og alt andet som skulle opbevares.

Villaen er klassisk indrettet med et stort åbent køkken, hvor der er pejs, spiseplads og stue. En lang korridor fører dig ned til 3 soveværelser med 2 enkeltsenge på hvert værelse og 2 dobbeltværelser. Herudover finder du 4 badeværelser, hvor de to af dem har bruseniche og de andre to har badekar.

Udenfor finder du en overdækket terrasse, så det er muligt at sidde i udenfor på de varme sommerdage, for I vil hellere end gerne sidde her og nyde udsigten. Her står også en gril til jeres rådighed.

7 dage
30.03.2024 - 06.04.2024
5% rabat
16.825,00 DKK
15.984,00 DKK

Casa Marta (6 pers.)

Casa Marta har plads til 6 personer på sine 125 m2, her er i alt 3 værelser.

Lejligheden ligger på 1. sal, så du skal op ad en stentrappe for at komme ind. Heroppe venter dig en stor lys lejlighed med stue, original brændeovn af støbejern, køkken med spiseplads, 2 soveværelser med 2 enkeltsenge i hvert værelse og 1 dobbeltværelse, samt 2 badeværelser (1 med badekar og 1 med brus.)

Bagdøren i lejligheden fører dig ud til haven med pergola, hvor I kan nyde udsigten over det bakkede landskab, som du finder her nær Siena.

Casa Massimo (4 pers.)

Casa Massimo har plads til 4 personer på sine 110 m2, her er i alt 4 værelser.

Tilbage i tiden blev Casa Massimo brugt til at producere Vin Santo (en sød toscansk vin, som er typisk for området her). Mere specifikt så betyder det at når druerne var modnet, blev de lagt ned i store sigter for at tørre, inden de derefter blev presset til Vin Santo.

Der er sket meget siden, og nu er her en hyggelig og renoveret lejlighed.

En udendørs trappe fører dig op til indgangen, som åbner op til 2 store sammenhængende værelser som indeholder spisestue, opholdsstue med pejs og køkken. Derudover er der 1 dobbeltværelse, 1 værelse med to enkelte senge og 2 badeværelser (et med badekar og et med bruseniche.)

Udenfor har du den private have, som er omgivet af oliventræer. Her er en terrasse under en pergola, hvor I kan sidde og nyde jeres middage.  

7 dage
30.03.2024 - 06.04.2024
5% rabat
10.583,00 DKK
10.054,00 DKK

Casa Ropoli Sopra (4 pers.)

Casa Ropoli Sopra har plads til 4 personer på sine 80 m2, her er i alt 2 værelser.

Villaen ligger ca. 5 minutters gang væk fra poolområdet, og ligger i en klynge sammen med 2 andre villaer, nemlig Casa Damiano og Casa Ropoli Sotto. Disse 3 villaer deler parkeringsplads og vaskerum.

Den lille, men charmerende villa er sydvendt og har udsigt over dalen.

Adgangen til selve villaen sker via en stentrappe, som fører dig op til en møbleret overdækket terrasse, som er perfekt til at nyde morgenmaden på. Indenfor er der opholdsrum med køkken, spiseplads og stue med sofa.

Derudover har villaen 1 dobbeltværelse, 1 værelse med to enkeltsenge og 1 badeværelse. Nedenfor lejligheden er der desuden pergola og sidde pladser, hvor du kan komme endnu tættere på det smukke landskab, som er lige her.

Casa Ropoli Sotto (6 pers.)

Casa Ropoli Sotto har plads til 6 personer på sine 145 m2, her er i alt 3 værelser.

Villaen ligger ca. 5 minutters gang væk fra poolområdet, og ligger i en klynge sammen med 2 andre villaer, nemlig Casa Damiano og Casa Ropoli Sopra. Disse 3 villaer deler parkeringsplads og vaskerum.

Udenfor finder du den overdækkede terrasse, som ligger i forlængelse af villaen. Her er spiseplads, traditionel træbrændeovn, som er perfekt til at varme sig på, hvis aftenerne bliver for kølige.

Casa Ropoli Sotto har en skøn udsigt over det klassiske toscanske landskab, samt slottet Orgia på den ene side. På den anden side af villaen, finder du et hav af olivenlunde, som dækker Montestigliano-bjergsiden.

Selve villaen er fordelt på 3 plan. Indgangen til villaen ligger i stueplan, og fører dig ind i stuen og spisestuen, sen lille kælder, samt en lille stentrappe, der fører dig op til køkkenet og ud til baghaven, hvor den overdækkede terrasse med brændeovnen er.

På øverste plan er der en lang korridor med 1 dobbeltværelse, 2 soveværelse der hver har 2 enkeltsenge, 1 toilet og 2 badeværelser (hvor det ene er med brus og det andet med badekar.)

Casa Virginia 1 (4 pers.)

Casa Virginia 1 på ca. 80 m2 til 4 pers. Lejlighed på 1. sal med ekstern trappe med et lille overdækket område med havemøbler. Denne loggia deles med Virginia 2. Herfra er den skønneste udsigt over olivenlunde og cypresserne. Opholdsrum med åben pejs, køkken med spiseplads, 2 dobbeltværelser og et badeværelse med bruser. Havemøbler på græsplænen nedenfor. 

7 dage
30.03.2024 - 06.04.2024
5% rabat
9.852,00 DKK
9.359,00 DKK

Casa Virginia 2 (4 pers.)

Virginia 2 er på 60 m2. Lejligheden ligger på 1. sal ved siden af Virginia 1, og de to lejligheder deler loggiaen. Altanen er sydvendt med udsigt over cypresser, oliventræer og det smukke, toscanske landskab. Indenfor er der et åbent opholdsrum med køkken, spiseplads og sofaer, derudover er der 1 dobbeltværelse, 1 soveværelse med to enkeltsenge og 1 badeværelse. Havemøbler på græsplænen nedenfor. 

7 dage
30.03.2024 - 06.04.2024
5% rabat
7.800,00 DKK
7.410,00 DKK

Villa Donati (14 pers.)

Villa Donati har plads til 14 personer på sine 320 m2, her er i alt 8 værelser.

Villaen er også kendt som ”La Fattoria”, som betyder gården og var den første af sin størrelse på Montestigliano. Det er bygget tilbage i det 18. århundrede af Aldobrandinis, som var en familie fra Rom.

I dag står villaen elegant og rustik, med højt til loftet, store værelser, som er dekoreret med antikke møbler og malerier. Du vil kunne se bjælkerne i loftet, og varme dig ved pejsen om vinteren – hvilket blot gør villaen hyggelig.

I stueplan kommer du ind i hallen, hvor der også er en dør ud mod haven. Derudover er her en stor stue, køkken med pejs og spisestue, 1 dobbeltværelse, 1 værelse med to enkeltsenge og 1 værelse med en enkeltseng og 1 badeværelse.

En stentrappe fører op til et repos med 1 dobbeltværelse og 1 badeværelse. Derudover er der en trappe op til 1. salen, hvor der er en stor stue med original pejs, 2 dobbeltværelser og 2 værelser med to enkeltsenge på hvert værelse og en lille trappe fører til endnu 1 badeværelse.

På bagsiden af villaen finder du en stor have med frugttræer, vindruer og en fantastisk udsigt udover det toscanske landskab. På terrassen er der borde, stole og solsenge, som I kan bruge, når I skal slappe af i haven eller nyde jeres måltider udendørs. 

Villa Giancarlo (10 pers.)

Villaen har plads til 10 personer med 6 værelser og 5 badeværelser.

Villa Giancarlo er 300 m2 og er bygget i 1910. Den har den klassiske karakter af en typisk landvilla i Toscana, og er beliggende midt i Montestigliano med en betagende udsigt udover det sienesiske landskab.   

Den er i to etager og i stueetagen er der et meget funktionelt køkken og spiseområde med to opholdsstuer, der åbner ud til en stor panoramaterrasse med udsigt til swimmingpoolen. Derudover er der et enkeltværelse med en fransk seng og et badeværelse med brusebad.

På første sal ligger soveværelserne. En elegant hall leder ind til de 5 soveværelser og 4 badeværelser: 2 dobbeltværelser med ensuite-badeværelser; 1 enkeltværelse med en fransk seng med ensuite-badeværelse og to dobbeltværelser, der deler et stort badeværelse med badekar.

Fra stueetage er der udgang til den store terrasse, og terrassen er perfekt til jeres udendørs middage. Den giver også adgang til en smal og lang italiensk stilhave og et fredeligt område at slappe af, læse og nyde det toskanske landskab.

Ledige uger

  • Casa Damiano (3 pers.)
  • Casa Luisa (10 pers.)
  • Casa Marta (6 pers.)
  • Casa Massimo (4 pers.)
  • Casa Ropoli Sopra (4 pers.)
  • Casa Ropoli Sotto (6 pers.)
  • Casa Virginia 1 (4 pers.)
  • Casa Virginia 2 (4 pers.)
  • Villa Donati (14 pers.)
  • Villa Giancarlo (10 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Udenfor højsæson er der fri ankomst minimum 3 nætter. I højsæsonen er det fra lørdag - lørdag. 

Pr. uge Min. antal dage Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Casa Damiano (3 pers.) 3 3 Inkl.
Casa Luisa (10 pers.) 3 10 Inkl.
Casa Marta (6 pers.) 3 6 Inkl.
Casa Massimo (4 pers.) 3 4 Inkl.
Casa Ropoli Sopra (4 pers.) 3 4 Inkl.
Casa Ropoli Sotto (6 pers.) 3 6 Inkl.
Casa Virginia 1 (4 pers.) 3 4 Inkl.
Casa Virginia 2 (4 pers.) 3 4 Inkl.
Villa Donati (14 pers.) 3 14 Inkl.
08.03. - 20.04.
28.09. - 02.11.
20.04. - 15.06.
07.09. - 28.09.
15.06. - 07.09.
8.208,00 9.025,00 11.077,00
16.825,00 21.755,00 30.372,00
11.077,00 13.547,00 18.877,00
10.583,00 12.312,00 16.008,00
8.208,00 9.272,00 11.495,00
9.852,00 12.312,00 16.416,00
9.852,00 11.077,00 14.364,00
7.800,00 8.047,00 9.852,00
20.929,00 27.493,00 38.580,00
Pr. uge Min. antal dage Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Villa Giancarlo (10 pers.) 7 10 Inkl.
10.03. - 22.04.
30.09. - 12.11.
22.04. - 17.06.
02.09. - 30.09.
17.06. - 02.09.
22.800,00 30.400,00 41.800,00


Priserne er inkl. gas, vand, el, varme, sengelinned, håndklæder (inkl. poolhåndklæder) og afrejserengøring.

Swimmingpoolen er åben i perioden 01.06 - 31.09.


Betales lokalt:

Depositum: 250 euro (kontant - tilbagebetales ved afrejse).

Babyseng og høj stol: 50 euro pr. uge.

 

OBS
Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten forventes at være ca. 1,5 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 12 år) og max 10 dage.