Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Casale Al Sasso

Villa - Toscana

    Kun 8 km fra Lucca 

    Panoramisk udsigt

    Tæt på havet (28 km)

  • Nærmeste indkøb1 km
  • Nærmeste by1 km
  • Lucca9 km
  • Pisa17 km
  • Cascia27 km
  • Pontedera27 km
  • Afstand til havet28 km
  • Viareggio30 km
  • Pisa lufthavn37 km
  • Pistoia44 km
  • Livorno53 km
  • Firenze81 km
  • Rom lufthavn355 km

Rustik stenvilla med flere terrasser og og panoramisk udsigt

Villa til 7 pers. med 4 soveværelser.

Casale Al Sasso er en elegant stenejendom, som er placeret i kort afstand til Lucca. Villaen er renoveret efter toskanske traditioner – og fremstår i dag som en flot villa med privat pool, have, samt flere terrasser. 

Villaen ligger på en bakkehældning og derfra er der er smuk udsigt over området. Man kører op af en asfalteret vej, hvor der er parkeringsplads udenfor og går det sidste stykke hen til villaen. Vejen, der går langs med huset, er ind til husene på vejen, og der er derfor ingen trafik fra uvedkommende. For enden af denne vej, er der kun én anden ejendom, så der er masser af privatliv, fred og ro. Villaen er inddelt i tre plan, hvor du i stueplan finder køkken, et soveværelse med 2 køjesenge, et soveværelse med en dobbeltseng, som har et tilstødende værelse med to lænestole, samt et badeværelse med bruser.  

På 1. sal (som er parallel med terrassen  og derfor virker som grundplan) er der opholdsrum med sofaer og lænestole, TV, WIFI og herfra er der direkte udgang til terrassen og poolområdet. Det er også her, at det store køkken (som indeholder køleskab, fryser, ovn, mikroovn, kaffemaskine, kogeplader, ovn og opvaskemaskine) er placeret. Desuden er her også et badeværelse.

På 2. sal  er der et stort dobbeltværelse, som har sofa og store vinduer, hvorfra der er en smuk udsigt, et badeværelse med bruser og et soveværelse med en enkeltseng, som også har store vinduer med udsigt til haven og masser af oliventræer. Ved trappen til 2. sal er der børnegitter for trappen, så trappen er børnesikret.

Denne opdeling af villaen gør den helt perfekt til to familier, der rejser sammen; hver familie kan få en etage, som er afskilt af 1. sal, hvor de store fællesområder er. På forespørgsel er det muligt at få sat en ekstra seng ind i et af soveværelserne.

Poolområdet (10 x 4 meter og 1,20 meter dyb) er udstyret med liggestole og herfra er det nemt at læne sig tilbage og nyde udsigten og den stilhed, som villaen indbyder til. Der er mange små hyggelige terrasser og kroge, hvorfra I kan nyde solen dagen lang. 

Denne gode placering i Toscana giver rigtigt mange muligheder; her indbydes til gode gåture, vandring eller en tur på cykel, men også besøg til havet og en tur til stranden er muligt, der kun ligger 28 km væk. Pisa og Firenze er nogle af af de andre byer, som ligger inden for rækkevidde, hvis I vælger Casale Al Sasso. Naturen omkring villaen byder også på et rigt dyreliv, så der kan være mulighed for at se ræve, harer, vildsvin, hjorte og vilde ænder, når I færdes i det fri.

Omgivelserne giver dig som besøgende et smukt billede af Toscana, hvor det er blandet af olivenlunde, vinmarker, skov og dyrkede marker. De velkendte strande i Forte dei Marmi og Versilia byder begge på afslapning for dig, som nyder havet. Du kan sagtens komme til at smage udsøgte vine, besøge vinmager og koldpresset olivenolie i området - da det er noget af det, de er kendt for. 

Da ejerne gennemgik renoveringen af denne villa, var det med tanken om at skabe en oase, hvor det var muligt at slappe af og koble fra - dét synes vi er lykkedes helt perfekt.

Der er mulighed for at arrangere kokkeskole i villaen, så familien sammen kan få en sjov og anderledes oplevelse med hjem. Ejerne af villaen har også en økologisk gård, som producerer olivenolie og vin af høj kvalitet. Det er muligt at købe denne olivenolie.

 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Barbecue
  • Kæledyr ikke tilladt
  • Ekstraseng
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Satellit TV
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Take away fra nærliggende restaurant
  • TV i fællesrum
  • Hårtørrer
  • Mikrobølgeovn
  • Fryser
  • Myggenet
  • Strygejern og -bræt

Aktiviteter på stedet

  • Kokkeskole
  • Kok
  • Middag

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Diving Center
  • Paragliding
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Guidede cykelture
  • Varme kilder og kurbade
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Toscana
  • Lucca området

Tjek ledighed og priser

Ledige uger

  • Casale Al Sasso (7 pers.)

Priser i kr. for hele villaen

Minimum 7 dage fri ankomst, med undtagelse af de tre højsæsoner. 


Pr. uge Min. antal dage Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Casale Al Sasso (7 pers.) 7 7 Inkl.
06.01. - 20.04.
28.09. - 31.12.
20.04. - 01.06.
01.06. - 29.06.
31.08. - 28.09.
29.06. - 20.07.
24.08. - 31.08.
20.07. - 24.08.
10.687,00 17.237,00 11.951,00 21.833,00 22.906,00


Prisen er inkl. vand, afrejserengøring, sengelinned og internet.

Swimmingpoolen er åben fra 4. maj til 28. september. Perioden kan udvides ved forespørgsel.


Betales lokalt:

Depositum: 600 euro kontant (tilbagebetales ved afrejse).

Varme efter forbrug.

Elektricitet efter forbrug.

Ekstra seng (voksen): 75 euro pr. stk. pr. uge.* 

Ekstra seng (barn): 50 euro pr. stk. pr. uge.*

Babyseng: 25 euro pr. stk. pr. uge.*

*Bemærk der er plads til 1 ekstra seng og 1 babyseng i villaen.

Kæledyr er ikke tilladt.

OBS
Der tilkommer en turistskat, der skal betales direkte til ejernet ved ankomsten. Turistskatten er 7,5 euro pr. person.