+
Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Odina Agriturismo

Ferielejlighed - Toscana

    Kun det bedste er godt nok

    En fornøjelse for alle sanser

    Miljøomtanke

  • Nærmeste indkøb8 km
  • Nærmeste by8 km
  • Loro Ciuffenna8 km
  • Montevarchi17 km
  • Figline Valdarno27 km
  • Arezzo40 km
  • Firenze60 km
  • Siena63 km
  • San Gimignano77 km
  • Volterra100 km
  • Pisa lufthavn130 km
  • Afstand til havet150 km
  • Rom lufthavn250 km

Luksus for sjæl og legeme

Agriturismo Odina ligger i det østlige Toscana - i Valdarno Arentino dalen - mellem Arezzo og Firenze. Det er et mindre, gennemrestaureret landsted i harmoni med landskabet og naturen. Odina består af 4 lejligheder og en villa af meget høj kvalitet og med egne terrasser.  

Landstedet kan dateres tilbage til 1000 tallet og var bolig for landmændene, der arbejdede på det nærliggende slot, Castello del Coccolo. 

I dag består Odina af en hovedbygning, tilhørende bygninger med lejlighederne, en kirke og en vidunderlig have. Landstedet er helt igennem en fryd for øjet og for alle de øvrige sanser, som bliver pirret overalt på stedet, men især i den store krydderi-have, der er ejernes store passion. Der er også en stor køkkenhave med årstidens grønsager, og her må I gerne tage for jer af råvarerne, der er økologiske. I kan også selv gå på opdagelse i krydderihaven og plukke krydderier til aftensmåltidet. 

Poolen (7 x 15 m - 150 cm dyb) ligger med fantastisk udsigt over landskabet, og her kan man nyde solnedgangen over bakkerne nedenfor. Landstedet ligger 650 m.o.h. De sidste 500 m frem til landstedet er på grusvej. 

Ejerne på Odina har skabt et landsted, hvor der er tænkt på miljøet i alle aspekter. Der er anvendt økologiske byggematerialer og bio-arkitektoniske metoder samt vedvarende energi, og byggemetoden betyder, at der ikke er brug for aircondtion. I receptionen kan I købe økologisk olivenolie, vin, honning, marmelade og blomsterløg. I kan også bestille frisk brød til levering næste morgen eller bestille plads ved deres morgenmadsbuffet, som om sommeren nydes udendørs under pergolaen. Odina har specialiseret sig i iris og rosendyrkning, og blomster og blomsterløg kan købes året rundt. 

Der er ikke TV på stedet. Så her kommer man nemlig for at nyde nuet og omgivelserne. Her er dog gratis internet overalt :-)  Der er fælles vaskerum. Der er en velkomstpakke i lejlighederne ved ankomst i form af salt, peber, te, vand, olivenolie, toiletpapir, tomatsovs, pasta og frisk brød.

Der er mindre end 1 times kørsel fra landstedet til henholdsvis Arezzo og Firenze. I området ligger nogle små, hyggelige byer som f.eks. Loro Ciuffena, der er en hyggelig middelalderby med flot bymur, smalle gader, lidt butikker, restauranter og indkøb (8 km) I kan også vælge at køre til La Ferreia, som er et landsted lige i udkanten af Loro Chiuffena. Her spiser I også godt! 

Der er mulighed for lån af cykler, så I kan komme rundt på opdagelse på stierne omkring Odina. I løbet af jeres ophold (om tirsdagen) vil der blive arrangeret en tur rundt i haven, hvor I plukker krydderurter til middagen om aftenen, som I er med til at forberede. Dette arrangement er gratis. 

Der er som noget nyt bygget en hytte i et træ, og alle lejlighederne har nøgle dertil. Jeres børn er velkomne til at lege der, men de skal være i følgeskab med jer, forældre :-)  Det er også muligt at arrangere en lille hyggelig event fx. morgenmad eller romantisk middag i den lille hytte. 

Stedet er velegnet til at holde et drømmebryllup eller anden stor fest, for her er de perfekte rammer; udover de smukke omgivelser, gør ejerne alt for at dagen bliver lige efter jeres ønsker - og lidt til. Hvis I booker hele huset, er der plads til 24 - 30 overnattende gæster. 

Aktiviteter: 

Pizzaarrangement "all you can eat" og barbecueaften. Begge arrangementer afholdes én gang om ugen i højsæsonen. 

Kokkeskole - lær at lave en 3-retters toscansk mad og nyd den efterfølgende middag. Bestilles også gerne inden ankomst. 

Middage arrangeres gerne til 30 - 50 euro pr. person afhængig af menu. 

Massage - alle typer af massage. Indendørs og udendørs. Bookes senest 1 uge før. 

OBS - priserne leje af feriebolig på Odina er dynamiske. Det betyder, at vi først kender den helt nøjagtige udlejningspris, når vi bekræfter bookingen. Prisen kan stige eller falde med op til 20%. I kan naturligvis afbooke, hvis I ikke synes, at prisen i orden. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Egen terrasse
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Barbecue
  • Ekstraseng
  • Vaskemaskine
  • Meget børnevenligt
  • Meget, meget stille
  • Høj stol
  • Små kæledyr
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Kamin
  • Pizzaovn
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Tørretumbler
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Take away fra nærliggende restaurant
  • Hårtørrer
  • Ventilator
  • Fryser
  • Myggenet

Aktiviteter på stedet

  • Cykler
  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Kokkeskole
  • Salg af lokale produkter
  • Morgenmad
  • Kok
  • Middag
  • Babysitter
  • Morgenmad (italiensk)
  • Shopping service
  • Ølsmagning
  • Levering af brød (morgen)
  • Vaskeri
  • Cykeludlejning

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Paragliding
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Guidede cykelture
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Toscana
  • Arezzo området

Tjek ledighed og priser

3-værelses lejlighed (4 - 5 pers.)

3-værelses lejligheder beliggende hovedhuset. Der er i alt 3 lejligheder af denne type, og de består af opholdsstue med pejs og et køkkenhjørne med opvaskemaskine, to soveværelser med dobbeltseng med tilhørende badeværelse. I et af værelserne er der også et sofaarrangement med en sovesofa. Udendørsområde i haven. Billederne er en blanding fra de 3 lejligheder. 

Il Roseto (8 - 9 pers.)

Roseto er en villa på 190 m2 fordelt i to plan og med egen have på 600 m2. I stueetagen finder du en rummelig opholdstue med en pejs og et veludstyret køkken med opvaskemaskine og vaskemaskine. På første etage er der yderligere en opholdstue også med pejs, fire soveværelser med dobbeltseng og tre badeværelser. Villaen har sin egen indgang og egen parkeringsplads.

Ledige uger

  • 3-værelses lejlighed (4 - 5 pers.)
  • Edera (2 pers.)
  • Il Roseto (8 - 9 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
3-værelses lejlighed (4 - 5 pers.) 5
Edera (2 pers.) 2
Il Roseto (8 - 9 pers.) 9
01.01. - 23.03.
17.09. - 08.12.
23.03. - 15.06.
31.08. - 17.09.
15.06. - 06.07.
24.08. - 31.08.
08.12. - 01.01.
06.07. - 24.08.
12.038,00 12.299,00 14.296,00 18.338,00
7.664,00 8.026,00 10.032,00 10.534,00
17.857,00 25.883,00 31.099,00 32.283,00


Prisen er inkl. gas, vand, el, havetur med fælles middag, wifi, sengelinned, håndklæder og poolhåndklæder 

Swimmingpoolen er åben fra 01.05 - 15.10.

Gratis babyseng og høj stol.

Gratis mountainbikes. Der er 3 stk. til fælles brug. Har I specifikke ønsker, anbefaler vi, at I bestiller i forvejen.

Alle aktiviteter kører i højsæson. I lav- og mellemsæson er der et minimum på 4 personer for at gennemføre. Spørg gerne!

Betales lokalt: 

Depositum: 200 euro (kontant eller kreditkort - tilbagebetales ved afrejse).

Afrejserengøring: 40 - 100 euro (afhængig af lejlighed).

Frisk brød hver morgen - betales efter forbrug

Kokkeskole med efterfølgende middag: ca. 50 euro pr. person incl. vin og vand. 

Kok: 30 - 35 euro pr. person. Afhænger af menuen og skal bestilles i forvejen. 

BBQ - 3 retter med drikkevarer inkluderet: 35 euro pr. voksen og 17 euro pr. barn. 

Pizzaaften. Voksne 25 euro og børn 15 euro. 

Morgenmadsbuffet (serveres i pergolaen fra kl. 8:30-10:30, hele året): 12 euro pr. person pr. dag.

Varme efter forbrug (kun i kolde perioder): 1 - 2,5 euro pr. time (afhængig af lejlighed).

Børnepasning: 20 euro pr. time.

Massage: Fra 50 euro pr. time.

Ekstra rengøring: 20 euro pr. time.

Ekstra håndklæder: 6 euro pr. sæt.

 

Mindre kæledyr er tilladt (max 15 kg): 20 euro pr. uge.

OBS

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten er 2,5 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 12 år) og max 5 dage.