Agriturismo – nyd ferien på en gård i Toscana eller Umbrien

 

Agriturismo i Italien. Agriturismo Le Querciole.
Agriturismo Le Querciole

 

Agriturismo i Italien

Agriturismo i Italien – hvad er det? Nu skal du bare høre. Agriturismo er en italiensk gård, hvis ejere åbner sine døre for dig og dine kære, så I kan få en uforglemmelig ferie i Italien.

Søger du det autentiske i en ferie? Hvor det hele ikke handler om poolparty og høj musik? Så hold ferie på et agriturismo og oplev den fantastisk afslappende stemning. Ejerne af gården vil tage imod jer med åbne arme.

Agriturismo i Italien bringer dig helt ind i hverdagen på de autentiske italienske gårde. De fleste gårde producerer et eller flere lokale produkter – herunder oliven og olivenolie, vin, urter, marmelade og honning. Nyd smagen og duftene af de lækre råvarer og sug den helt specielle sydlandske stemning til dig.

Smag på Italien

På agriturismo får du virkelig mulighed for at smage på Italien. Der skabes den hyggeligste afslappede stemning, hvor ejerne både passer sin hverdag og hygger om sine gæster, mens I nyder poolen og indsigten i en smittende livsstil. En ferieform der bliver mere og mere populær for især børnefamilier – ikke mindst fordi der er stort fokus på samværet.

På agriturismo bor du typisk i en hyggelig ferielejlighed i Toscana eller Umbrien, og I har altid en pool inden for rækkevidde.

I den toscanske og umbriske del af Italien vil du opleve italienernes uendelige venlighed og ligefremme måde at være på. Det kan godt være at alting går lidt langsommere her, men folk er livsnydere og sætter pris på de simple ting, som gode råvarer, et godt glas vin og samværet med andre mennesker. Nogle mennesker mener måske at italienerne er dovne, men hvad gør dét, når de selv mener, at afslapning og nydelse er ren livsglæde?

Her smelter den italienske hverdag sammen med din ferieoplevelse.

SORTÉR BOLIGER

Kategori

Mine ønsker

Il Poderino

Placeret på en bakketop i det fascinerende Toscana ligger Agriturismo Il Poderino.  Med kort køreafstand til San Gimignamo og i berusende omgivelser ligger det gamle landsted, der er ombygget til tre veludstyrede toscanske lejligheder og skøn fælles swimmingpool.

Agriturismo La Coppa +

Dette lille landsted med kun 5 ferielejligheder er perfekt for gæster, der søger fred og ro. Der er en stor swimmingpool, hvorfra der er fantastisk udsigt over bakkerne syd for Siena. Mulighed for morgen- og aftensmad.

Orsa +

Denne lille perle af 2 dejlige lejligheder ligger gemt væk midt i et betagende landskab i en naturpark 30 km syd for Siena. Fred og ro midt i naturen.

Podere Santa Margherita +

Beliggende i et af de smukkeste områder i Toscana - nemlig i Chianti-distriktet - er der her idyl for alle pengene omkring den restaurerede villa. 4 lejligheder med egne terrasser. 

Trappoline +

I hjertet af Chianti-området ligger dette landsted, der er omkranset af det smukke, bakkede landskab og med udsigt til Brolio slottet. For naturelskende gæster, der ønsker afslappende omgivelser. Ejerne har restaureret ejendommen og fået 4 ferielejligheder ud af det. Ejerens vinslot ligger i nærheden.

Sasso Canaldo +

Sasso Canaldo består af 3 udsøgte lejligheder og en dejlig selvstændig villa. Stedet emmer af storhed og klasse. Dette er stedet for den kvalitetsbevidste gæst. I gåafstand til hyggelig og levende middelalderlandsby.

Tenuta La Pieve - Il Giglio +

Hyggeligt lille landsted med en af de flotteste pools, vi har set. De 3 gode lejligheder med fint udendørsområde er ejet af en prominent familie, der producerer vin og olie. Vinsmagning i villaen er en del af oplevelsen her.

Agriturismo Baccoleno

8 lejligheder med uden-/indendørs swimmingpool.

En lang cypresallé fører frem til det smukt beliggende landsted helt på toppen af en bakke-kam. Dejlig stemning - blomster, lyse lejligheder og fine pergolaer - skabt af det unge værtspar. En gammel lade er lavet om til uden-/indendørs swimmingpool med hydromassage. Restauranten er åben ved forespørgsel.

Moro +

Dette er et hyggeligt og børnevenligt landsted i et idyllisk område i Toscana kun 15 km syd for Siena. 5 lejligheder med egen terrasse og stor pool. 

Agriturismo Valliferone

8 lejligheder på et hyggeligt landsted med dejlig beliggenhed højt på toppen af bakken. 8 lejligheder i typisk toscansk stil. Pool + børnepool med flot udsigt. Meget velholdt overalt. Privat udeområde. Internet.

Agriturismo Guardistallo +

Smukt beliggende i en gammel olivenlund finder vi Agriturismo Guardistallo - blot 1 km. fra middelalderbyen Guardistallo og 15 km. fra havet. Herfra er der en uforglemmelig udsigt over de bløde toscanske bakker og Etrusker-kysten.

Podernovo

Landsted med betydelig vinproduktion i den sydlige del af Umbrien. Podernovo tilbyder nydelige ferielejligheder med skønne terrasser. Her kan man nyde at grille midt i stilheden, mens børnene bader i poolen i haven. 

Podere La Chiusella +

Dette landsted er skønt og roligt beliggende nær Rapolano Terme øst for Siena. Dejligt fælles udendørsområde med swimmingpool i en have, der absolut er en fryd for øjet. Masser af dejlig ferie for pengene.

Poderi Arcangelo

Mellemstort vingård med egen restaurant, smukkeste poolområde, tæt på San Gimignano. 
Poderi Arcangelo producerer selv biologisk vin, olivenolie og forskellige grønsager. En stor del anvendes i deres eget køkken, der servicerer restauranten, der har både udendørs og indendørs servering.