Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

7 dages vandretur på Via Francigena

Ferielejlighed - Toscana

  • Buonconvento0 m
  • Bolsena-søen0 m
  • San Quirico d'Orcia0 m
  • Castiglione d'Orcia0 m
  • Aquapendente0 m
  • Radicofani0 m
  • Pisa lufthavn144 km
  • Rom lufthavn223 km

    Færdig pakkerejse - testet og godkendt af Local Living

    Overnatning på gode steder på den 125 km lange rute

    Mulighed for transport af bagage

En oplevelse for livet - vandretur på den italienske pilgrimsrute

Tag med på en enestående vandretur ad den italienske pilgrimsrute; en myriade af fortryllende landskaber, skønne udsigter over Val d'Orcia, stille middelalderbyer, romerske broer, varme kilder og... stilhed. Find rygsæk, vandrestave og vandrestøvler frem og gør klar en en oplevelse for livet. 

Denne vandretur er en pakkerejse, hvor vi nøje har forberedt ruten og overnatninger til jer. I får kort, vandreinstrukser og pakkeliste, og I skal gå på egen hånd og jeres helt eget tempo. Niveauet er middel, og det er muligt at indlægge flere overnatninger mod betaling, hvis I ønsker kortere distancer pr. dag. 

Du skal vandre ad et stykke af pilgrimsruten i det sydlige Toscana og det nordlige Lazio, og I går i fodsporene af de mange pilgrimme, der har vandret på den historiske rute siden før år 1000. Den i alt 1800 km lange Via Francigena går fra Canterbury i England, gennem Frankrig og ned gennem Italien og ender i Rom. Denne rute går fra lidt syd for Siena til Bolsena og er på ialt 120 km. 

Rejsen lyder i korte træk sådan her: 

Dag 1 bruges på transport fra Danmark til enten Pisa eller Rom. Derfra sørger vi for offentlig transport frem til Buonconveno, hvorfra I starter jeres vandring. Ved ankomst til byen anbefaler vi, at I provianterer fx. vådservietter og müslibarer til turen, inden I starter på vandreturen næste morgen. Første overnatning er på et skønt agriturismo lidt uden for Buonconvento: Agriturismo San Lorenzo, hvor I spiser aftensmad. 

Dag 2 starter med morgenmad på jeres agriturismo, og I gør klar til dagens rute på 22 km, der tilbagelægges gennem det mest karakteristiske toscanske landskab med cypresser og bløde bakker. På en stor del af ruten har I udsigt til Montalcino, og I går igennem vinmarkerne, der leverer druer til den berømte vin Brunello. Ved frokosttid gør I stop i den lille by, Torrenieri, hvor I kan spise frokost. Ved aftenstide går I ind i San Quirico d'Orcia, der ligger højt i hjeretet af Val d'Orcia, og der skal I bo på B&B i den pittoreske bykerne. Byen er af etruskisk oprindelse med middelalderkirker, maleriske smalle gader og stenspringvand. 

Dag 3 er én lang stigning nedstigning til den lille by Bagno Vignoni, som er kendt for sin store termiske pool på det centrale torv. Dette termiske vand blev brugt allerede i romertiden. Derfra går vi videre op til op til den lille by, Castiglione d’Orcia, hvor I skal overnatte på det helt unikke B&B La Vecchietta. Der er 2 restauranter i byen og en vinbar. Ruten er ca. 15 km. 

Dag 4 går vi ud af den stille by mod syd gennem frodige områder, og landskabet begynder at ændre sig, og bliver mere goldt og stårslået. Hele dagen befinder I jer tæt på Monte Amiata, men I skal spare på kræfterne, for I rammer tæt på 30 km denne dag. Olivenlunde, skove og marker bliver dagens tema, indtil I endelig rammer jeres mål i højtbeliggende Radicofani. Radicofani er en gammel fæstningsby og har i århundreder kontrolleret grænsen mellem Toscana og de pavelige stater. I befinder jer nu 800 m over havets overflade, og udsigten er spektakulær: landsbyen har udsigt over Val d'Orcia, Monte Amiata, Apenninerne, og I kan også se glimt mod søerne Trasimeno og Bolsena. Symbolet for landsbyen er slottet Rocca. I overnatter hos Agostina på Agriturismo Sterposi, som ligger udenfor Radicofani.

Dag 5 byder på en smuk og dejlig nedstigning fra Radicofani, og I går sydpå til mod Piancastagnio, som ligger klinet op ad Monte Amiata, så det er en ret udfordrende vandredag. Vi skal tilbagelægge ca. 20 km før I er fremme ved det familieejede agriturismo s. Appolinare, hvor I skal spise dejlig, hjemmelavet mad til aften.

Dag 6 forlader I Appolinare med et godt morgenmåltid i maven, og I går mod Aquapendente bakkerne ovenfor Paglia dalen. 22 km gennem vinmarker og småbyer til næste overnatning, som er i Aquapendente i et munkekloster, hvor søster Amelia tager i mod os. Der er fællesspisning i klosteret, og efter det går I måske en tur ind i den store katedral, hvor pilgrimme og krøblinge gennem historien er blevet kureret på mirakuløs vis.

Dag 7 starter på magisk set med skøn udsigt over Aquapendente, og I går sydpå med kurs mod Bolsena. Undervejs er der mulighed for at spise frokost i San Lorenzo Nuovo, og derefter i skønneste stil med en fin sø-udsigt afslutter I jeres vandretur i Bolsena lige ved søen Bolsena. Ca. 22 km. 

Midt på eftermiddagen tager I bus fra Bolsena til Orvieto, hvorfra der er tog til enten Pisa eller Rom. I tager hjem fyldt op med minder for livet (og formodentligt trætte fødder 😉)

Det anbefales at medbringe max 6,5 kg oppakning pr. person. I behøver ikke at medbringe sovepose eller telt, da I på hele turen bor godt og sover i almindelige senge. 

Med i prisen er offentlig transport fra lufthavnen i Pisa eller Rom til Buonconvento og retur til lufthavnen fra Bolsena, overnatninger 7 nætter, morgenmad, aftensmad x 3, kort, beskrivelser og pakkeliste.  

I skal selv sørge for fly fra Danmark til Pisa eller Rom. Overnatning er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse. Hvis du er alene eller I er en større gruppe, så forhør dig nærmere på inge@localliving.dk

 Se videoen og få en smagsprøve fra vandreturen

 

        Beliggenhed

        • Toscana
        • Lazio

        Tjek ledighed og priser

        Vandring 7 dage (pr. pers.)

        I overnatter i B&B og Agriturismoer af god kvalitet, og prisen er inkl. morgenmad og 3 måltider. Local Living sørger for tog og bus fra flyankomst til starten i Buonconvento og igen bus og tog fra Bolsena til flyafgang. Fly er ikke inklusiv. 

        7 dage
        09.05.2020 - 16.05.2020
        6.840,00 DKK

        Ledige uger

        • Vandring 7 dage (pr. pers.)

        Priser i kr. for hele ferielejligheden

        Man kan vandre hele året på denne rute, men vi anbefaler vandring maj - juni og sep - okt, så rejsen kan kun bookes i disse perioder. 7 nætter og fri ankomstdag.

        Pr. person pr. reservation Max.
        antal pers.
        Afrejserengøring
        Vandring 7 dage (pr. pers.) 4 Inkl.
        01.05. - 01.07.
        01.09. - 01.11.
        6.840,00


        Priserne er inkl. sengelinned og håndklæder. Prisen er også inklusiv alle overnatninger m. morgenmad + 3 måltider på overnatningsstederne. De øvrige overnatningssteder er i små byer, hvor I kan købe mad efter behov på lokal restaurant eller osteria.