Nye Local Living vandreguider
Local Living har udviklet nogle små, unikke guider til vandreture i Toscana på egen hånd. Toscana er nemlig det helt ideelle sted til at gå på opdagelse gennem de bløde bakker, der byder på den ene enestående og fortryllende udsigt efter den anden.
Vandreturene leder dig i dit helt eget tempo ind på ruter, der er ældgamle, og som i hundrevis af år har forbundet landsbyerne i området, og har ledt pilgrimmene til Rom. Her kommer du igennem områder, som kun kan oplves til fods, og du oplever det autentiske Toscana i fred og ro.
Local Livings vandreguide giver enkle og letforståelige vandredirektiver og gør opmærksom på interessepunkter undervejs. Vandreturen i Sienaområdet går gennem landskabet rundt om Monteriggioni, der stammer fra 1333-tallet og oprindeligt var en fæstning. Den korte rute på 3 km går gennem skove med udsigt mod Monteriggionis tårne. Den længere rute på 10 km snor sig op ad de træbeklædte skråningerpå Montanola og tilbage til udgangspunktet via Abbadia Isola med en enestående romersk kirke og en café, hvor man kan nyde en cappucino i de historiske omgivelser.
Et andet vandreforlag er i området omkring Volterra, hvor ruter på 5 og 12 km tager udgangspunkt i Volterra, går gennem de gamle bymure, forbi etruskernes gravpladser og gennem åbent landskab omkring Volterra. Herfra er der betagende udsigt over byen og landskabet med cypresser, olivenlunde og vinmarker.
Vandretur med picnic
Har I lyst til at tage på en hyggelig vandretur med picnic og guide? Så er der også mulighed for dette med Local Living. Vandreturene er for private grupper på min. 5 personer, og skal bookes min. 4 dage i forvejen. Der er ingen faste datoer for vandreturene, der arrangeres efter behov.
Vandreturene er cirkulære og afgår fra San Gimignano og Moteriggioni. Vi kan også skræddersy en vandretur med udgangspunkt fra jeres Local Living ferielejlighed - få pris herpå.
Turene er ca. 5-6 timer lange og inkluderer en eksklusiv toscansk picnic, som nydes i naturen. Forfriskninger er inklusive.Turen guides af engelsktalende leder med passion for kunst, historie og natur.
Pris pr. person er kr. 375.-, der betales direkte ved afgangsstedet. Ring til Emily (englænder) på +39 389 686 1353 fra "A Tuscan Table", og sig til Emily, at I kommer fra Local Living.
Motorcykel eller cykel
De snoede veje, betagende landskaber og fortryllende dufte er enhver motorcyklists og cyklists drøm. Vi er behjælpelige med at transportere cyklerne til Toscana eller Umbrien forud for ferien, således at det er klar til brug, når I selv ankommer i bil eller med fly.
Golf
Italien er blandt de bedste golfsteder i Europa og takket være den store interesse for sporten, er der i Toscana alene 18 golfbaner, og der er golfbaner for de kræsne golfspillere, der ønsker en daglig spillerunde på forskellige baner, og for den, der blot skal krydre ferien med en runde på en enkelt bane.
Banerne er ikke overrendte, som det kan være tilfældet på andre kendte golfdestinationer, og det giver mere plads og ro til hver spiller. Desuden er golfsæsonen lang på grund af det milde, stabile klima, så golfsæsonen kan indledes tidligere og afsluttes senere end i Danmark.
|