Trasimenosøen

Trasimenosøen er en lavvandet perle omkranset af lækre, grønne olivenlunde. Trasimenosøen er Italiens fjerdestørste sø og trækker årligt utallige rejsende til området, som enten bor i områderne ved søen eller folk som tager på udflugt til søen fra eksempelvis Perugia, der kun ligger cirka 20 kilometer fra søen.
Søen er cirka 45 kilometer i omkreds, og opnår på sit dybeste sted kun en dybde på seks meter.

I Trasimenosøen er der tre små øer, Isola Maggiore, Isola Minore og Isola Polvese. Kun Isola Maggiore er beboet og har i dag omkring 100 indbyggere.

Byerne omkring Trasimenosøen

Ved Lago Trasimeno, som søen hedder på italiensk, er der beliggende to større byer.
Den første af disse byer er Castiglione del Lago, som er søens hovedby. Castiglione del Lago var i de tidlige år en ø, men landsskabet har formet sig, så Castiglione nu er en halvø.
Hovedbyen ved Trasimenosøen er kendetegnet ved at have gamle bymure, flotte oliventræer og en middelalderborg. Fra byens hovedtorv, Piazza Gramsci, kan du nyde den ekstrem skønne natur ud over trasimenosøen – og hvem kunne ikke godt tænke sig at sidde en lun sommeraften i Umbrien med en nybagt bruschetta, hvorpå der er friske tomater og nyhøstet olivenolie og et dertilhørende glas lokal vin i hånden, mens man nyder den åndedragende natur, som området byder på. Fra Castiglione del Lago kan man besøge den noget mindre middelalderlandsby, Panicale.

Trasimenosøens anden store by hedder Passignagno sul Trasimeno. Byen er kendt som en velbesøgt ferieby med en lang historie. Fra Prassinagno er der mulighed for at sejle til en af søens tre øer, Isola Maggiore. Den lille lokalbefolkning på Isola Maggiore har en lang historie som fiskere bag sig, og du kan på øen undersøge muligheden for at spise et lækkert måltid med friskfanget fisk. Øen er en oplevelse værd, hvilket sejlturen fra Passignagno til Isola Maggiore også er, hvor du kan få vind i håret og indånde den friske italienske luft midt ude på søen.
Fanger en sejltur ikke din interesse er der desuden mange spændende indtryk at opleve i Prassignagno sul Trasimeno

Vil du besøge den største ø i Trasimenosøen, så skal du begive dig til San Feliciano, hvorfra man kan sejle til Isola Polvese. På denne ø findes der er en stor naturpark, som bestemt er et besøg værd.