Assisi – Frans den helliges hjemby

Ikke længere end 20 kilometer fra regionshovedstaden, Perugia, ligger Assisi. Så er du på ferie i Perugia og trænger til en udflugt, så er Assisi en oplagt mulighed.

Historien bag Assisi

Byen Assisi har en lang historik bag sig, og er mest kendt for at være hjemby til den hellige Frans af Assisi. Frans af Assisi er kendt som Italiens skytsengel. Vil du gå i de historiske fodspor på denne hellige Frans er Assisi altså byen, hvor du kan gøre dette.

Er du derimod ikke så meget til historien om Frans den hellige, så bare rolig. Der er således meget andet du kan opleve i Assisi, som ikke direkte hænger sammen med Frans den hellige, men som er smukt på sin egen måde.

Ligesom Perugia ligger Assisi meget højt, cirka 400 meter over havet og du kan derfor se Assisi på lang afsted. Byens gader bærer derfor også præg af, at byen ligger på et bjerg.

Af bygninger, som du bør opleve i Assisi kan nævnes domkirken San Rufino. Denne kirke er fra 1100-tallet og er bygget med en typisk romersk facade og har et flot, velbevaret tårn. Kirken er ydermere udsmykket med smukke skulpturer.
Bybilledet er i høj grad præget af kirker og San Fransesco kirken er en anden stor og flot kirke i Assisi. San Fransesco kirken led dog store skader, da byen i 1997 blev ramt af et jordskælv, men det lokale folk har siden arbejdet på at genskabe den flotte bygning.

Vil du have stillet den lette sult i byen er en bruschetta med den særlige umbriske sommertrøffel og umbrisk olivenolie et lækkert og hurtigt måltid. Men er du blevet mere sulten af at kigge på udsigten ud over det smukke landskab og byens flotte bygninger, så kan du på byens restauranter spise et godt måltid med lammekød eller vildsvinekød på menuen, som er kulinariske oplevelser fra området Umbrien.