Umbrien tæt på

Umbrien ligger klemt mellem Toscana, Marche og Lazio og kaldes ofte ”Italiens grønne hjerte” og dette ikke uden grund. Her er bakket, grønt og frodigt. Floden Tiberen løber gennem hele regionen og skaber en frodig dal. Her er store skove, olivenlunde, vin-, korn- og majsmarker, vandløb og store og små søer, hvor Trasimeno søen er den største. I den skønne natur findes en masse middelalderbyer, som alle har noget at byde på såsom borge, kirker og skønne pladser, hvorfra der ofte er en betagende udsigt.

Umbrien – Italiens grønne hjerte

Evigt omskiftelige, uberørte landskaber i grønne snoede dale gør Umbrien til en region, der altid forbløffer. Landskabet blendes smukt med historiske vingesus. Umbrien ligger i det centrale Italien, og er den eneste region uden kystlinje.

Provinserne i regionen er Perugia (provinshovedstaden) og Terni.

Et af de store naturfænomener er Cascate delle Marmore vandfaldene nær Terni, som er nogle af de smukkeste i Europa. Vandet har et fald på 165 m ned i floden Nera og er omgivet af frodig vegetation. Dette er stedet for sportselskere – for her er mulighed for at prøve kræfter med riverrafting, kano og kajak. Der er også børnevenlige ruter.

Tidslommer – men med masser af liv

Gubbio er den ældste landsby i Umbrien, og blot for at nævne et par ”must-sees”, så er Domkirken og Dogepaladset blot nogle af de attraktioner, der vidner om Gubbio status som en juvel i Umbrien. I Gubbio er der også nogle meget populære festivaler: Corsa dei Ceri (Candle Race) og Palio Balestra (konkurrence på hesteryg).

Orvieto og Spoletoer begge maleriske byer med tydelige spor tilbage til middelalderen og renæssance.

Et besøg i den middelalderlige by Assisi skal der også være plads til; Assisi har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvslistete, for dets ” mesterværker af menneskets kreative ånd.” Alt kredser selvfølgelig om den berømte munk, Frans, som er italiensk skytshelgen Italien. En sund vandretur langs Frans af Assisis prigrimsrute til Rom, Via Francigena, er en oplevelse man skal unde sig selv i Umbrien (og i Toscana..). Umbrien er i dag spækket med klostre af forskellig størrelse og observans. Lige fra de kæmpestore i Assisi til de allermindste langt ude i bjergene.

Perugia er Umbria’s hovedby, som også dateres tilbage til antikken, og dets historiske centrum vrimler med kulturelle og arkitektoniske mesterværker, og så er der en af de mest omfattende museumssamlinger i Italien. Perugia har 2 universiteter og byder på en kosmopolitisk atmosfære.

Umbrien er perfekt for jer, der elsker naturen og ønsker at gå på opdagelse i skove, slotte, helligdomme..

En anden anbefalelsesværdig aktivitet er at bevæge sig langs vinruterne, hvor man selvfølgelig udover at smage på vin, kan få indsigt i madtraditioner og beundre de gamle håndværk indenfor keramik, glas og træ.

Smagen af kvalitet

Umbrien, en lille landbrugsregion med stor, rustik smag, der oftest tilfredsstiller de fleste ganer: fx svinekød, der mesterligt forvandles til delikatesser som pølser, velsmagende skinker og salami, som oftest spises med usaltet brød for at få mest muligt fokus på kødsmagen.

De bedste af Umbriens oste er moden pecorino (fåreost) og ost af gedemælk.

Linser fra Castelluccio di Norcia er en typisk ingrediens til supper eller som tilbehør, og en anden vigtig ingrediens er den værdifulde trøffel. Den mest almindelige er den sorte trøffel, som er populær til pasta eller til vildt (i Norcia og Spoleto), mens de hvide trøfler især kan findes i Tiberina dalen, Orvieto og Gubbio.

Alt er krydret med den gyldne og frugtagtige olivenolie. Umbrisk olie af høj kvalitet er mærket med PDO kvalitetsmærket (beskyttet oprindelsesbetegnelse).

Til dessert skal man prøve den typiske umbriske kage, Panpepato, og andre regionale desserter fremstillet efter århundredgamle opskrifter.

Endelig er Umbrien særligt velegnet til vindyrkning, og det milde klima giver denne provins topkvalitets hvide og røde vine, herunder Assisi Grechetto og Sagrantino di Montefalco.

Perugia


Hovedstaden i Umbrien. Etruskerne – dette gådefulde folk – kommer fra dette område. Der er rester af bymure, som blev bygget for 2.200 år siden. Midt i byen ligger det måske vigtigste torv i Italien – Piazza IV Novembre med den impone- rende fontæne – Fontana Maggiore. Bag fontænen ligger den gotiske katedral San Lorenzo.

Find din feriebolig i Umbrien her.

Ferie i Toscana og Ligurien med feriebolig


Hos Local Living kan vi også tilbyde dig en feriebolig i Italien i andre områder. Ønsker du eksempelvis at opleve den fantastiske natur og kultur på en ferie i Toscana og ferie i Ligurien, så har vi en lang række muligheder der vil passe til netop jeres behov. Klik her hvis du ønsker at lære mere om Toscana og Ligurien, samt alle de former for ferie i Toscana og Ligurien som Local Living kan tilbyde jer.