Local Living A/SFerie i Toscana og Umbrien? Autentiske ferieboliger på landsteder & vingårde med Local Living
Huskeliste
SØG
PRINT
TIP EN VEN

 
 

Informationer
Afstande:

Figline Valdarno 5 km (indkøb, restauranter, bank og apotek)

Greve in Chianti 13 km

Firenze 25 km

Arezzo 30 km

Siena 40 km

San Gigmignano 50 km

Pisa 118 km

Rom 264 km



Vis stort kort

Podere Madonna    
Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Podere Madonna er et meget imødekommende og behageligt lille landsted, og restaureringen af bygningen er i høj grad holdt i tråd med toscansk tradition. Der er en stor, enkel have, som omgiver hovedhuset og ferielejlighederne, og hvor I har hver jeres område med havemøbler.

Podere Madonna består af kun 3 lejligheder, og selv når alle lejligheder er fyldt, er her altid en afslappet og personlig atmosfære, der er forbeholdt dem, der søger en ferie omgivet af natur. I kan også vælge at leje hele stedet (max 10 pers.) og have poolen for jer selv.

Swimmingpoolen (5m x 10m) er omgivet af blomster og planter og herfra er der udsigt til et typisk toscansk landskab med bakker og oliventræer. Varmt brusebad, parasoller og liggestole.

Receptionen er åben hver dag, og søde Marta hjælper gerne med oplysninger om restauranter/pizzaer i området, forskellige aktiviteter samt shoppingoplysninger. Lige her i området ligger en klynge af outletbutikker med nedsatte designermærker såsom Prada, Dolce & Gabbana og Gucci osv.

Podere Madonna serverer morgenmadsbuffet (til 5 euro pr. voksen) hver morgen i fællesstuen, der vender ud mod poolen.

Min. 2 gange om ugen er det desuden muligt at spise traditionelle toscanske retter i stedets egen "restaurant". (menupris ca. 20 euro) Morgenmad og aftensmad er gratis for børn under 3 år. I kan også være med i forberedelsen af jeres egen toscanske middag ved at deltage i et mini-madlavningskursus, hvor I kan lære at lave nogle karakteristiske retter fra regionen.(alt skal altid bestilles dagen i forvejen - men kokkeskolen er gratis - og lærerig!)

I haven er der et terrasseområde og en udendørs grill, når I vil lave mad selv. Der er også muligt at nyde grønsager fra ejernes egen grønsagshave. Her mellem blomster og frugttræer, kan I nyde panoramaudsigten bl.a. til sangeren Stings sommerresidens i Toscana.

Faciliteter:
Vaskerum med vaskemaskine og strygejern
3 cykler til fri afbenyttelse
Aflåst port med fjernbetjening
Ridning (5 min) – ridetimer eller rideture i landskabet
Reception
Pony - ikke til ridning
Olie og vin produceres til eget brug. Kan købes.
Fælles barbecue.

Beskrivelse af lejlighederne, der alle er helt enkle:

Oleandro (1. sal - 65 m2) til 4 pers. 1. sal Består af en stor stue med køkken. Køkkenet er fuldt udstyret med bl.a. ovn og opvaskemaskine. Stuen har en pejs og tv. Der er 2 dobbeltværelser. Badeværelset med badekar. Bord og stole lige nedenfor trappen.

Mimosa (stueetage – 45 m2) til 2 – 4 pers. Stueplan. Består af en stor stue med sovesofa, tv og køkkenhjørne udstyret med bl.a. ovn. Der er et soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med badekar. Bord og stole udenfor lejligheden på græsplænen.

Margherita (stueetage – 35m2) til 2 pers. Stueplan. Består af et køkken med ovn og tv, et soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse med bruser.

Der er desuden et fællesrum med sofaer, som står til fri afbenyttelse.

Indenfor 10 min. kørsel kan man nå flere forskellige restauranter - bl.a. Borgo Antico og Le Cernacchie og restauranterne i Figline Valdarno.

Ingen internet på stedet.

Det er let at tage toget til Firenze fra Figline Valdarno. 1 gang i timen stopper et tog her, og turen til Firenze tager 20 min. Gratis parkering ved stationen.

LavsæsonMellemsæsonHøjsæsonRengøring
7 dage14 dage7 dage14 dage7 dage14 dage
Kør-selv. Pris for hele lejligheden
Oleandro til 4 pers.4.425 kr.8.849 kr.4.425 kr.8.849 kr.5.690 kr.11.381 kr.Inklusiv
Mimosa til 2-4 pers.3.240 kr.6.480 kr.3.240 kr.6.480 kr.4.901 kr.9.801 kr.Inklusiv
Margherita til 2 pers.2.845 kr.5.690 kr.2.845 kr.5.690 kr.4.111 kr.8.222 kr.Inklusiv
Højsæson hele juli og hele august (uge 27 – uge 35)
Mellemsæson påske, maj, juni, og hele september
Lavsæson alle øvrige perioder

Lejeperioden er lørdag – lørdag i højsæsonen.

Priser er incl. gas, vand, el, håndklæder, sengelinned og afrejserengøring.
Kæledyr ikke tilladt.

2012
Feriebolig Uge 21Uge 22Uge 23Uge 24Uge 25Uge 26Uge 27Uge 28
Margherita til 2 pers.
Mimosa til 2-4 pers.
Oleandro til 4 pers.

Ledigt

Optaget

Denne oversigt viser ledighed og er vejledende. Vi opdaterer løbende, men der kan forekomme bookinger som ikke fremgår af oversigten. I ugerne udenfor denne oversigt er der også ledige ferieboliger, så send jeres bestilling/forespørgsel på ønskeboligen, og vi vender lynhurtigt tilbage.

Åbningstider
Mandag til fredag kl 9 - 17
Kontakt os på tlf. 28157241 eller send en mail til os på info@localliving.dk 
 
 
 
 
 
Landsteder
Her kan du læse mere om vores landsteder i Toscana.
Læs mere

 

Villaer
Her kan du læse mere om vores villaer i Toscana.
Læs mere
Bolig i fokus
Tilbud på op til 30% i maj og juni. Helt igennem dejligt agriturismo med Massimo som det hjertevarme omdrejningspunkt.

I den nordlige del af Toscana og tæt på hyggelige byer og golf.
Læs mere
Local Living A/S
|
+ 45 28 15 72 41
|
skype localliving.dk
|
info@localliving.dk
|
www.localliving.dk
|
CVR 29 69 07 07
|
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2071