SPECIALISTER I REJSER TIL FERIELEJLIGHEDER OG VILLAER I ITALIEN

Ønsker du indimellem at rejse til steder med oprigtig charme? Hvor du har følelsen af at være dig selv midt i fantastiske naturscenerier og hvor du oplever den lokale charme – helt tæt på?

– Nu har du muligheden for at opleve dette og bo på et italiensk landsted i det farverige Italien. Her vågner du op i den dejligste natur, og kan nyde din morgenkaffe med udsigt over de toscanske vinmarker, få en snak med en lokal bonde eller prøve en velsmagende ”cafe latte” på landsbyens lokale café. Har du først én gang i livet tabt dit hjerte til denne rejseform, er der ingen vej tilbage. Fred og ro er nøgleordene, og du bestemmer selv hvilken panoramaudsigt du vil vågne op til. Vi har færdigsyet rejseoplevelsen til dig, der gerne vil opleve Local Living i Toscana, Umbrien, Ligurien og Sicilien. Local Living er så meget mere end en almindelig ferie. Det er livsglæde for alle, der elsker at rejse, at opleve, at gå på opdagelse og ikke mindst at møde et charmerende, livligt folkefærd.

“Efter mange års rejser i Italien har jeg tabt mit hjerte til skønne Italien. Det er oplevelsernes paradis – lige fra de skønne vine, den dejlige mad, det vidunderlige landskab og til den lokale, gæstfrie befolkning. Det er Local Living – helt tæt på!

Mit ønske med Local Living er, at vi skal arrangere fantastiske ferier i Italien – og at overgå vore kunders forventninger, så de vil ønske at komme tilbage og at anbefale os i deres omgangskreds.

Ferie er for mange årets højdepunkt, og vi har stor respekt for, at vore kunder får en vellykket ferie. Det kan vi bidrage til ved at kende kundens ønsker og behov, og matche dette med vore landsteder i Italien. Vi har nøje udvalgt alle landstederne med henblik på at give vore gæster en dejlig ferie.

Vore gæster er både de unge par, børnefamilier, ældre og nogle vennepar, der rejser sammen. Alle ønsker de at komme tæt på det skønne, autentiske Italien og mad i verdensklasse, kulturoverflod, naturoplevelser, fred og ro..”

Inge Gustafsson

Jeg har boet 4 år i Italien fra 2013 – 2017 og fået den italienske kultur ind under huden. Jeg besøger vores ferieboliger så ofte som muligt, og jeg er jævnligt deltager på rejsemesser i Italien samt på visit på nye feriesteder, som jeg nøje vurderer i forhold til vores gæsters ønsker.

Vi er 6 medarbejdere hos Local Living:

Karina startede som praktikant hos Local Living i 2009, og hun har siden været fastansat med ansvar for opdatering af kalenderne ved hver enkelt feriebolig på hjemmesiden, oprettelse af nye ferieboliger på hjemmesiden, priser og udsendelse af rejsedokumenter.

Alexander tager sig af søgeoptimering af hjemmesiden samt opdatering af databaserne.

Ole har ansvar for IT-udvikling og økonomi

Lene bor i Italien, og hun har et væld af kompetencer og tager sig bl.a. af vores grupperejser, bryllupper, rejseguides og kontakt til nye ferieboliger

Ditte er praktikant med mange kreative evner og en blæksprutte på kontoret

Inge har ansvar for al kundekontakt, står for den endelige godkendelse af leverandørerne ved personligt besøg samt hjernen bag al markedsføring:-)

Vi har kontor i Fredericia, hvor du til enhver tid er velkommen til at komme forbi for at få en rejsesnak.

Vi bor:

Videncenter
Vesterballevej 5
Fredericia

Tæt på motorvejen og centralt i Danmark 🙂

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen hos os og som gæster hos Local Living.

Med venlig hilsen – tanti saluti

Inge Gustafsson

www.localliving.dk  – eller skriv gerne direkte til mig på inge@localliving.dk

Vi er et rejsebureau etableret i 2006 specialiseret i rejser til 4 regioner i Italien: Toscana, Umbrien, Ligurien og Sicilien. Vore landsteder, villaer og ferielejligheder er valgt efter de ufravigelige kriterier:

  • Bekvemmelighed
  • Charme – og den personlige
  • Pool, have og skyggefulde opholdssteder

 

Firenze


Oplev den spektakulære domkirke Santa Maria del Fiore. Besøg San Lorenzo kirken, hvor man bl.a. kan se marmorstatuer af  Michelangelo og relikvieskrin med ud-smykkede knogler. Sid udenfor kirken på en af de mange fortovs-cafeer eller nyd det pulserende menneskeliv og den eksklusive shopping i de spændende butikker.

Pisa


Besøg byen med det ”Skæve Tårn” – et ”must”, når man er i området. Byen er en af de mest moderne i Toscana området, og har masser af seværdigheder at byde på. Oplev f.eks. Campo dei Miracoli, der er kendt for at være en af de smukkeste torvepladser i verden, eller katedralen i Pisa, der blev påbegyndt i år 1064, og er et utroligt syn med marmor i skiftende grønne og flødefarvede bånd.

Siena


Oplev en hel ubeskrivelig verden, når man går igennem de gamle byporte i Siena. Se rådhuset på Piazza del Campo, som er inspiration til Københavns rådhus. Mærk det historiske vingesus i domkirken, Basilica di San Domenico, La Torre del Mangia.