Musikfestivaler i Toscana og Umbrien

Puccini Festival i Torre del Lago

Musikfestivaler er populære i Italien og hvert  år afholdes Puccini festivallen i Torre del Lago Puccini. Det er en skøn udendørs oplevelse i det nye friluftsteater med plads til over 3.000 gæster.

Puccini festivallen har til huse i Torre del Lago Puccini ved Massaciuccoli søen i det nordlige Toscana ca. 80 km fra Firenze, 25 km fra Lucca og 30 min. fra Pisa.

Priser for operaer i Open Air Theatre er opdelt i 5 sektorer. Alle sæder er nummereret. Priser fra ca. 33 – 160 Euro. For øvrige koncerter er priserne fra ca. 22 Euro – 55 Euro.

Normalt kører Puccini festivalen fra medio juli til medio august, og programmet kan I finde på nedenstående link.

Se program og bestil billetter her (opdateret 2016). Der kan i også downloade programmet, eller der kan skrives direkte til arrangørerne på ticketoffice@puccinifestival.it

 

Koncertoplevelse med Andrea Bocelli

I gennem de seneste år har vi kunnet opleve Andrea Bocelli på udendørs-scenen Teatro del Silenzio. Det er med stemmen, at verdens mest elskede tenor Andrea Bocelli igen forventes at varme de toscanske bjerge op år efter år.

Tidspunktet for arrangementet er normalt lørdag midt i juli, men arrangørerne offentligører tidspunktet hen i foråret. Stedet for koncerten er amfiteatret Teatro del Silenzio i Lajatico by, hvor Andrea Bocelli er født og opvokset. Der er generalprøve på koncerten før den store koncert, og dertil kan købes billigere billetter til ca. 40 euro pr. stk.

Gå ikke glip af årets mest spektakulære koncert og skriv dig op på arrangørernes mailliste her. (opdateret 2016)

 

Hold øje med andre koncerter i Italien 

Måske ønsker du at krydre din ferie med en unik musikoplevelse. Italien er kendt for sine mange arrangementer af mangeartet musikkunst fra operaer til Coca Cola sommerfestival med unge musikere. Hvis du vil tjekke hvem, der spiller i Italien i løbet af din ferie, får du overblikket over alle events her.