Local Living Vingård

Hvis Italien er kendt for én ting, ville det nok være vinen. Vinen er essentiel i den italienske kultur og passionen for den gode vin ligger dybt, dybt forankret i de italienske vinbønder. Med Local Living Vingård bor I på vingårde som er aktivt producerende, og hvor vinen er omdrejningspunktet.  Og ejerne deler gerne ud af sin viden om vin, teknikker og landbrug, der sammen skaber en helt sjælden og oplevelsesrig stemning.

På vingårdene bor I oftes i vinslottets ejendomme, der er indrettet med ferieboliger. I får dermed en ferie, som på et hvilket som helst andet autentisk feriested hos os – krydret med vinpassionen.

På alle vores vingårde er der pool til rådighed til jer. Ofte omgivet af vinmarker så langt øjet rækker.

 

SORTÉR BOLIGER

Kategori

Mine ønsker

La Rocca

Højt beliggende med panoramaudsigt over Pistoia mod Firenze. Her er det perfekte - og meget idylliske - udgangspunkt for udflugter til Lucca og Firenze. Smag ejernes egen vin og olie - og lær at lave pizza i en ægte pizzaovn. 

Agriturismo Massimo +

Landstedet består af 8 ferielejligheder, og er beliggende på en skøn plet, hvor man hurtigt vil føle sig afslappet og i harmoni. Masser af bakker med vinstokke og oliventræer lige udenfor terrassen og så langt som øjet rækker. Cykler og bordtennis. Tæt til Andrea Bocellis fødested. 

Streda Belvedere

Vingård lige udenfor Vinci og i de smukkeste omgivelser. Masser af komfort til rimelig pris. Mød også her ægte italiensk gæstfrihed og storslået udsigt.     

Fattoria I Bonsi

Mere toskansk bliver det næppe. Skønt sted, der emmer af atmosfære. Herregård med tilhørende 6 store lejligheder alle med terrasser. Vin- og olieproduktion i hovedbygningen.

Il Cellese +

Il Cellese er uden tvivl et af de flotteste landsteder, vi har set. Midt i det smukkeste landskab i Chianti ligger denne perle - skøn vin, god mad og smagfulde lejligheder. 

Fattoria Pratale

Midt i Chianti og på en af områdets mange bakketoppe ligger Fattoria Pratale i al sin prægtighed. 22 dejlige lejligheder i 2 solide stenhuse med ialt 3 pools med intet mindre end eminent udsigt. Høj klasse - egen vinproduktion.

Il Poderino

Placeret på en bakketop i det fascinerende Toscana ligger Agriturismo Il Poderino.  Med kort køreafstand til San Gimignamo og i berusende omgivelser ligger det gamle landsted, der er ombygget til tre veludstyrede toscanske lejligheder og skøn fælles swimmingpool.

Villa Oliveto

Villa til 12 personer. 11 km fra skønne Montalcino. Villaen består af et typisk stenhus (hovedhuset) og et anneks til 4 pers. Gennemrestaureret og smagfuld møblering. Stor pool, pizzaovn, fitness-rum, sauna og jacuzzi. Perfekt til aktiv ferie i smukke rammer.

Tenuta La Pieve - Il Giglio +

Hyggeligt lille landsted med en af de flotteste pools, vi har set. De 3 gode lejligheder med fint udendørsområde er ejet af en prominent familie, der producerer vin og olie. Vinsmagning i villaen er en del af oplevelsen her.

Borgo Iesolana

Et usædvanligt smukt landsted med 11 ferielejligheder. Elegante faciliteter midt i et smukt område tæt på Arezzo. 2 store pools og dejlige terrasser midt i vindistrikt. 

Castello di Modanella +

Castello di Modanella er et fornemt vinslot beliggende midt i Toscana lidt øst for Siena. Slottet er stedets midtpunkt med dejlig restaurant og vinkælder, mens ferieboligerne ligger spredt i området max. 1 km fra slottet.

Villa Tenuta Roberto +

Villa til 14 pers + 4 pers. i separat lejlighed.
Smuk, stor villa med en fantastisk terrasse og poolen lige for fødderne.

Foruden den skønne beliggenhed ca. 18 km fra Firenze og midt i dejlig natur, er hovedattraktionen her vin og mad. Robertos egen restaurant serverer traditionel toscansk mad baseret på lokale råvarer. Uhm...

Tenuta Roberto

Foruden den skønne beliggenhed ca. 18 km fra Firenze og midt i dejlig natur, er hovedattraktionen her vin og mad. Robertos egen restaurant serverer traditionel toscansk mad baseret på lokale råvarer. Uhm...