Local Living Toscana

Besøg Toscana og de smukke byer i regionen.

Tag til Toscana med Local Living – italiens mest ikoniske region. Her er 7 byer på UNESCOs verdensarvlisten og 120 fredede naturreservater. Her er renaissancen født, og museerne bekræfter dette. Her står herregårde, borge, kirker og katedraler i al sin pragt. Med Local Living Toscana garanteres i en fantastisk ferie i det autentiske Toscana. En ferie i Toscana er en ferie, der byder på god mad, skøn natur, kultur, hyggelige byer og et roligt tempo. Både for store og små! Besøg fx. Siena, Firenze, San Gimignano, Lucca og Montalcino.

 

SORTÉR BOLIGER

Kategori

Mine ønsker

Fattoria Pratale

Midt i Chianti og på en af områdets mange bakketoppe ligger Fattoria Pratale i al sin prægtighed. 22 dejlige lejligheder i 2 solide stenhuse med ialt 3 pools med intet mindre end eminent udsigt. Høj klasse - egen vinproduktion.

San Lorenzo +

San Lorenzo er et landsted fra slutningen af det 18. århundrede i hjertet af Crete Senesi regionen 28 km syd for Siena. Smukt placeret med en enestående udsigt (nok Local Livings bedste..) ud over de bløde bakker. Husene er nyrenoverede.

Agriturismo Le Querciole +

I den nordlige del af Toscana omkring den lille middelalderby Montaione finder man “crete”. Her ligger et hyggeligt agriturismo med masser af charme og hyggeligt samvær omkring poolen. Et godt sted for børnefamilier.

La Rocca

Højt beliggende med panoramaudsigt over Pistoia mod Firenze. Her er det perfekte - og meget idylliske - udgangspunkt for udflugter til Lucca og Firenze. Smag ejernes egen vin og olie - og lær at lave pizza i en ægte pizzaovn. 

Agriturismo Massimo +

Landstedet består af 8 ferielejligheder, og er beliggende på en skøn plet, hvor man hurtigt vil føle sig afslappet og i harmoni. Masser af bakker med vinstokke og oliventræer lige udenfor terrassen og så langt som øjet rækker. Cykler og bordtennis. Tæt til Andrea Bocellis fødested. 

Agriturismo La Speranza +

Her har vi vort mest børnevenlige sted. Optimalt pga. de mange aktiviteter for børnene (pool, tennis, cykler og legeplads) i kombination med nærheden til havet, hvor der er de dejligste sandstrande og mulighed for at leje båd. Skynd jer at booke - der er rift om lejlighederne! På stedet dyrkes oliven og familien har sin egen vinproduktion.

Streda Belvedere

Vingård lige udenfor Vinci og i de smukkeste omgivelser. Masser af komfort til rimelig pris. Mød også her ægte italiensk gæstfrihed og storslået udsigt.     

Villa Borgonuovo +

Luksusvilla til 11 - 12 pers. Meget smuk villa på 250 m2 i nærheden af Cortona. Her er fred og ro i meget nydelige omgivelser. Stor pool med udsigt.

Fattoria I Bonsi

Mere toskansk bliver det næppe. Skønt sted, der emmer af atmosfære. Herregård med tilhørende 6 store lejligheder alle med terrasser. Vin- og olieproduktion i hovedbygningen.

Borgo Giusto

Kom tilbage i tiden og oplev en landsby fra det 17. århundrede. Borgo Giusto er indrettet i disse historiske rammer blandt de flotte kastanjetræer. Her er typiske toskanske lejligheder af god standard, en god restaurant med enkel  menu baseret på de lokale råvarer og naturoplevelser lige uden for døren. 18 km. fra Lucca. 

La Chiesetta +

Selvstændigt hus til 4 - 5 pers. med sin helt egen have og pool - og fra terrassen ved villaen er ikke mindre end en fortryllende udsigt ud over Chiantiområdet. Mellem Siena og Firenze.

Il Cellese +

Il Cellese er uden tvivl et af de flotteste landsteder, vi har set. Midt i det smukkeste landskab i Chianti ligger denne perle - skøn vin, god mad og smagfulde lejligheder. 

Rigone in Chianti

Rigone in Chianti er en velholdt vingård med 9 lejligheder i smukke, landlige omgivelser midt i familiens egen vinmark. 1 km fra Montaione. Dygtige og dedikerede ejere. 

Residence La Ferriera

Spændende ferieboliger i charmerende omgivelser. Still og roligt, tæt på en ren flod med vandfald og kun 500 m fra den hyggelige landsby, Loro Ciuffenna. 19 lejligheder og egen restaurant med skønt, toscansk køkken.

Guadalupe Country Resort

Flot landsted 16 km fra havet. 16 lejligheder indrettet i moderne udgave af toscansk stil og med aircondition. Restaurant med hjemmelavet mad, og middagen indtages på terrassen ved poolen. Egen produktion af økologisk olivenolie. Cykler og golføvebane. Gåafstand til lille by.