|
Informationer
|
Afstande:
Monticiano 15 km
Siena 27 km
Firenze 97 km
Rom 258 km
|
|
| Villa Ferraia     |
   
|
|
|
|
Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.
Efter en lang og grundigt meget gennemført restaurering fremstår denne luksuriøs villa, som noget helt unik her i bakkerne i det toscanske landskab. Det er intet mindre end det helt ideelle sted, hvis I er en større gruppe af livsnydere, der gerne vil opleve det bedste af Toscana i rammer, hvor der er fokuseret på de klassiske elementer i tilværelsen: jord, vand, luft og ild.
Denne villa er beliggende i nærheden af Merse-floden i den sydlige del af provinsen Siena, ikke langt fra Montalcino. Her kommer man ikke ”tilfældigt forbi”, for stedet ligger et godt stykke fra alfarvej.
Grusvejen fra landsbyen bringer gæsterne ind i dette særlige område, hvor man straks mærker, at ejerne har villet noget helt specielt med stedet. Gæsterne i villaen oplever en enestående harmoni med naturen her, og oplevelser venter på en overalt. Og ro og stilhed gør, at man kommer i en helt speciel stemning her midt i naturen og med en luksusvilla som base.
Det er ikke kun en eksklusiv privat villa, men i høj grad et sted, hvor man kan opleve de gamle lokale traditioner, lære hemmeligheden bag organisk havebrug, nyde den intense duft af de mange gamle rosenbuske, der vokser i haven, og lade sig forkæle af romerske bade og sauna bygget af naturtræ. Man kan også tilbringe nætterne med at kigge på stjerner, eller sidde rundt om bålet..
Her følger livet rytmen i naturen i overensstemmelse med det gamle romerske begreb, otium, der er nødvendigt for at genoprette krop og sind. Her er bakker, skove, søer, vilde dyr, køkkenhave, frugtplantager, rideheste og et privat astronomi-observatorium.
I villaen er der stilfuldt interiør i naturmaterialer: terracotta fliser, træbjælker og smedejern. Villaen rummer komfortabelt 27 voksne i 14 værelser, der alle er smagfuldt indrettet med antikviteter. Hvert værelse er indrettet med ensuite badeværelse.
I alle værelser er der fladskærms-tv med satellit-forbindelser, hurtig internetforbindelse, kvalitetssengelinned , toiletartikler af olivenolie, privat badeværelse med bruser og / eller badekar, hårtørrer, gulvvarme (vinter) med varmt vand fra et biomassefyret kedel, solcelleanlæg samt et vandkølesystem (sommer) i gulvet. Der er endvidere aircondition efter ønske, og for dette betales ekstra.
Rundt omkring i villaen der er flere små stuer, hvor I kan sidde i de behagelige sofaer ved pejsen og læse, lytte til musik eller nyde en god toscansk vin. Der er en stor spisestue med højt til loftet, flere udendørsterrasser, hvoraf den ene egner sig til bryllup eller større middage (her kan også sættes teltdug op, hvis vejret ikke er perfekt) og en hyggelig havestue.
I den store have er der en stor ”infinity” swimmingpool (20 m lang / 1,6 m dyb) med udsigt over den skovklædte dal, og poolen er åben hele året rundt. På plænen omkring poolen er der liggestole, stole og parasoller til fri disposition.
På den store terrasse med panoramaudsigt, står kvalitetssofaer og lænestole, og her er et træopvarmet spa-bad. Hvis dette ikke er nok, er der 3 mindre bade, hver med sin temperatur:
calidarium, frigidarium og tepidarium, hvilket giver en helt unik sanseoplevelse. Derudover er der et lille wellness-center med en finsk sauna, yogaværelse og gymnastikredskaber.
Ejeren af villaen er kok, og hun tilbringer meget tid i det store toscanske køkken. Alt tilberedes fra bunden, og ingredienserne er fortrinsvist lokale fra den store økologiske køkkenhave og dyr fra gården, såsom grise, køer, får, geder og ørreder.
Man kan bestille halv-eller helpension – men morgenmaden er altid inkluderet i prisen.
Mod ekstrabetaling kan følgende arrangeres:
• Ridning
• Vandreture
• Kokkeskole
• Mountain bikes
• Flyvning over Toscana
• Produktion af pecorino ost
• Vin- og olivenoliesmagning
• Leje af bil med privat chauffør
• Frokost og middag midt i den økologiske have
• Massage og andre behandlinger
|
|
|
| | | | | 7 dage | 14 dage | 7 dage | 14 dage | 7 dage | 14 dage | | | Villa Ferraia til 27 pers. | 140.000 kr. | | 158.000 kr. | | 187.200 kr. | | Inklusiv |
|
Højsæson hele juli og hele august (uge 27 – uge 35)
Mellemsæson påske, maj, juni, og hele september
Lavsæson alle øvrige perioder
Lejeperioden er lørdag – lørdag i højsæsonen.
|
| Prisen er inkl. gas, vand, el, sengelinned, håndklæder, morgenmad, brug af sauna, pools, hot tubs og daglig rengøring |
2012
| Feriebolig |
Uge 21 | Uge 22 | Uge 23 | Uge 24 | Uge 25 | Uge 26 | Uge 27 | Uge 28 |
| Villa Ferraia til 27 pers. |
| | | | | | | |
|
|
|
Denne oversigt viser ledighed og er vejledende. Vi opdaterer løbende, men der kan forekomme bookinger som ikke fremgår af oversigten. I ugerne udenfor denne oversigt er der også ledige ferieboliger, så send jeres bestilling/forespørgsel på ønskeboligen, og vi vender lynhurtigt tilbage.
|
|
|
|