Local Living A/S - Cykling

Cykling

Én af italieneres store passioner er cykelsport. Landskabet i Toscana egner sig både til ihærdige cyklister og mere magelige, som gerne vil opleve det smukke landskab i roligt tempo.

Flere af vore danske cykelryttere - Bjarne Riis og Rolf Sørensen - valgte at slå sig ned i henholdsvis Lucca og Montecatini Terme.

Bedste årstid for cykling er marts - juni og september - november.

Familier, som ønskes en times hygge-cykling i trygge omgivelser, bør besøge Lucca. Her kan man cykle rundt på den 4 km lange bymur, der er bred og helt uden trafik.

"I bike Italy" har dagture omkring Firenze. (udgivet af Touring Club Italiano, der også har regionale cykelguider på italiensk). Guiden kan købes i alle større boghandler i Italien.

I maj er der Giro d'Italia, og det betyder at mange veje lukkes helt af. Det er en fest at opleve italienernes passion.

                                                  
                

Ønsker I at leje cykler, kan I spørge os om mulighederne. Der er mange landsteder, der udlejer cykler til gæsterne på landstedet - ofte mod et mindre beløb. Ønsker I at leje cykler, kan I spørge os om mulighederne. Der er mange landsteder, der udlejer cykler til gæsterne på landstedet - ofte mod et mindre beløb. Hvis de ikke selv har cykler til rådighed, kender de næsten altid en cykeludlejning i nærheden.

Skriv til os og hør nærmere om mulighederne på cykel på info@localliving.dk

 
Vi kan også hjælpe med at booke cyklerne, eller I kan gøre det selv. F.eks. er der en god cykeludlejning i Greve in Chiant - Ramuzzi Rent - hvor leje af f.eks. en racercykel koster Euro 20 pr. dag og 7 dage for Euro 120 incl. hjelm, vandflaske, reparationskit og cykellås. Hvis I ønsker at få cyklen bragt ud på landstedet og hentet igen, kan det lade sig gøre mod ekstra gebyr. I skal medbringe pas og kreditkort ved afhentning af cyklen. Hvis I bestiller gennem os, skal I oplyse type af cykel (racer, mountain bike, hybrid eller tandem..), højde samt type af pedal. Se link til Ramuzzi Rent  

Eller hvorfor ikke opleve sand italiensk livsstil for en dag? I kan leje en scooter i en dag for ca. Euro 30.

Der er følgende krav, hvis man ønsker at leje scooter:

- min. 18 år

- kørekort

- kreditkort

- køreerfaring.